2564. Denne ægteskabelige degeneration er således virkningen af den modsatte pols vækst i det ufærdige menneske, rent bortset fra den tidligere omtalte intelligensudvikling, der hævede væsenet fra dyreriget eller abestadiet op til det ufærdige menneske og her i første omgang har udstyret dette med en sådan overlegenhed i det dræbende princips manifestationer, at vi blev nødsaget til at måtte udtrykke denne side ved det ufærdige menneskes psyke som "djævlebevidsthed". Den nu omtalte parrings- eller ægteskabsdegeneration er således også et led i den modsatte pols forvandlingsproces i det jordiske menneskes psyke. Dette led er heller ikke en side ved det jordiske menneske, vi kan kalde "dyrisk", ligeså lidt, som vi retmæssigt kan kalde den lykke eller salighed. Denne side ved det jordiske menneske er en overordentlig mørk og smertelig tilstand både for væsenerne selv og de væseners ægtefæller og børn, denne døende, ulykkebringende tilstand går ud over. Den har således også med sin affødende utroskab og løftebrud i ægteskabet et skær af "djævlebevidsthed" over sig. Men polforvandlingen arbejder stadig videre, og væsenets ægteskabstrang svinder mere og mere, alt eftersom det igennem flere liv har lidt skibbrud i ægteskabets område, har gennemgået flere ulykkelige ægteskaber og de heraf følgende skuffelser, depressioner, sorger og bekymringer. Det fødes da tilsidst uden at have noget særligt begær i sig efter ægteskab, ja, nogle har endog i sig en meget stærk medfødt angst og uvilje mod at indgå i noget ægteskab. Og vi ser da disse mennesker leve deres liv uden at blive gift. En ny væsenstilstand er således allerede ved at overtræde tærskelen til et rige, som skal blive til himmeriges rige på jorden.