2565. Vi har set, hvorledes den voksende ændring i væsenernes polkonstellation er den dybeste årsag til de ulykkelige ægteskabers zone. Ligeledes har den bevirket en stærkt voksende intelligensudvikling. Og det første resultat af denne, menneskets begyndende overgang fra "dyr" til "menneske", er blevet et væsen med en, dyrets tilstand umådelig overlegen, intelligens og den heraf følgende intellektuelle bevidsthed. Denne relativt store intelligens satte væsenerne i stand til at udforske et ocean af den fysiske materies hemmeligheder. Og disse hemmeligheders afsløring gav adgang til et tilsvarende ocean af materielle muligheder. Men da hemmelighederne i den fysiske materie ikke afslørede den dybeste årsag til de bevægelser og skabelser, de intelligensmæssige kombinationer, som samme materie repræsenterede, kunne denne materieforskning ikke give sine ophav nogen som helst viden om nævnte årsag. De kom kun til en endeløs kæde af rent livløse årsager og virkninger. Hvor de så end forskede, blev resultatet heraf døde årsager og virkninger, men noget levende ophav til denne store intelligensmæssige lovmæssighed, som naturen udviser, fandt de ikke. Og den ville de aldrig nogen sinde komme til at finde, hvis ikke udviklingen førte menneskene frem til evner, der ligger endnu højere end selve intelligensen. Den tro, væsenerne, lige fra deres første begyndelse som naturmennesker, tidligere havde til en gud eller et forsyn, havde de ikke mere. Derimod blev objektet for deres tro nu den døde materie. De havde en absolut fast tro på, at der ud over den fysiske materie ikke eksisterede noget som helst. Ja, mange troede ligefrem, at der ikke fandtes nogen som helst højere væsenstilstand end det jordiske menneskes.