Livets Bog, bind 7
Hvorfor vi må udtrykke det dyriske i mennesket som "djævlebevidsthed"
2567. Menneskene tror, at krig kan udslettes med krig. Krigen er så at sige en almen anerkendt foreteelse og viser, at menneskenes levevis på et gigantisk område endnu er det samme som dyrenes. De jager og dræber og opdrætter ligefrem dyr til kun at skulle dræbes. Menneskene flår dyrene for at iklæde sig deres skind og æde deres kød. Det er ligefrem højeste mode at gå med pelse lavet af dyrenes skind. Jo flere smådyrs skind, en sådan pels er syet sammen af, des fornemmere og mere moderne og eftertragtet er den. Praktiseringen af det dræbende princips anvendelse i dagliglivet hos det moderne menneske er af et område, der er gigantisk i forhold til dyrenes. Det ses let i kraft af den omstændighed, at de jordiske mennesker er meget ufærdige og er blevet langt mere befordrende af det dræbende princip end dyrene. Det er derfor, vi er nødsaget til at udtrykke disse menneskers bevidsthed som "djævlebevidsthed". En bevidsthed, der opretholder sit liv ved at dræbe, myrde, lemlæste og æde andre væseners organismer og bruger sin høje intelligens i absolut egennyttig eller selvisk interesse for derved at kunne leve højt på andres bekostning, kan, som vi har set, retmæssigt kun udtrykkes som værende til gene og ødelæggelse af andre væseners livslyst eller glæde ved at være til. Den kan kun udtrykkes som "djævelsk" eller "satanisk", eftersom denne udfoldelse af det dræbende princip ikke er en livsbetingelse for de pågældende væsener, således som den er for dyrene.