2569. Men hvordan skal en moral være, der skal råde bod på disse ragnaroktilstande? – Den moral må være af en så enestående karakter, at den virkelig er i kontakt med væsenernes særlige anlæg for at kunne overholde den. Det kan ikke nytte, at væsenerne gives moralforskrifter, de hverken har anlæg for eller evne til at kunne overholde. Det kan ikke nytte at prædike for et rovdyr, at det ikke må æde kød. Det kan heller ikke nytte, at forlange af et menneske, at det skal manifestere en væremåde, som kun en kristus har organisk struktur og talent for at kunne opfylde. Sådanne forlangender med trusler om straf, ligegyldigt hvor grusomt og pinefuldt et helvede disse så end måtte være, vil aldrig nogen sinde kunne hjælpe menneskene. Moralforskrifter, der er baseret på talenter og anlæg, væsenerne i større eller mindre grad endnu mangler, kan sådanne væsener umuligt opfylde. At straffe væsenerne for denne deres tilstand kan kun udløse had, vrede og bitterhed imod livet, Guddommen eller alt, hvad der kommer ind under begrebet religiøsitet. Vantro, materialisme og gudløshed vil således være det altdominerende resultat af enhver moral, der ikke er på bølgelængde med det udviklingstrins mennesker, til hvilke den er givet.