2575. Der, hvor en vejledning kan betyde noget, er i de situationer, hvor der opstår spørgsmål, som væsenets erfaringsmateriale har kunnet afføde, men ikke kunnet løse. Her kan en vejledning give væsenet svar, som det har brug for. I sådanne situationer bliver den teoretiske vejledning eller undervisning et meget vigtigt led i væsenets udvikling. Når den kristne verdensreligion ikke har kunnet forandre menneskene til at være virkelige kristne væsener, i hvem næstekærligheden er det primære, er det fordi, ikke alle de mennesker, til hvem den blev givet, havde brug for den. De havde endnu slet ikke de spørgsmål, som den besvarede. Jesu bjergprædiken fandt naturligvis genklang i de væsener, der på hans tid havde oplevet så meget erfaringsmateriale, at det har kunnet afføde en del af de spørgsmål, som Jesu forkyndelse var svaret på. De blev hans disciple og tilhængere. Og ligeledes havde mange af de mennesker, som senere igennem tiderne blev kristne, ligeledes erfaringsmateriale, der kunne afføde de spørgsmål, som Kristi forkyndelse kunne give svaret på. Men for at få sådanne spørgsmål, som Kristi lære var et svar på, måtte man være meget langt fremme i human udvikling. Man måtte være så langt fremme, at man kunne begynde at forstå, at al krig og fjendskab overfor sin næste var af det onde, og at man derfor burde komme frem til at elske sin næste eller alle levende væsener. For væsener, der begyndte ikke at kunne nænne at gøre andre væsener fortræd, var Jesu forkyndelse om næstekærlighed jo et glimrende forsvar og meget inspirerende for netop deres væremåde. Den var jo stimulerende for alt, hvad der kunne afskaffe krig og dermed skabe fred.