2590. Efterhånden som forannævnte evne kommer til udvikling i væsenet, bliver det mere og mere fintfølende overfor andre mennesker, samt for alt andet liv. Men først må det også her opleve forskellige besværligheder. Overgangen fra djævlebevidsthed til menneskebevidsthed er ikke let, selv om naturen har maget det så, at den sker relativt langsomt. Da djævlebevidstheden, altså den overdimensionerede dyrebevidsthed, er en diametral modsætning til den virkelige menneskebevidsthed, er det ikke så mærkeligt, at der her bliver store brydninger rent mentalt set. Og her kommer vi netop ind på et bevidsthedsfelt, hvor den ellers så geniale materialistiske viden ikke kan hjælpe. Medens denne viden på så mange fysiske områder kan hjælpe menneskene i deres rent ydre kropslige, materielle besværligheder og til en vis grad også deres fysiske sygdomme, kan den kun meget lidt eller slet ikke hjælpe menneskene i deres mentale overgangsbesværligheder. Disse er jo af ren sjælelig art og har sæde i den for de fysiske sanser utilgængelige del af væsenets kosmiske struktur. Da den materialistiske videnskab ikke kan måle og veje væsenets sjælelige struktur og udtrykke den i kilogram, liter, meter og centimeter eller lignende, ligesom den heller ikke med noget teleskop eller mikroskop kan iagttage det virkelige, primære åndelige eller elektriske menneske, der har sæde i og udgår fra det oplevende og manifesterende eller skabende "noget", der åbenbarer sig igennem organismen, accepterer den ikke dette virkelige væsen i væsenet. Det er dette i væsenet, der udgør dets jeg eller selv, dets overbevidsthed, i kraft af hvilken det kan overleve den fysiske organismes undergang eller den såkaldte "død". Men dette nogets således fremtrædende kosmiske struktur er som bekendt ikke tilgængelig for de fysiske sanser. Og noget, den materialistiske videnskab ikke kan iagttage fysisk, og hvis eksistens den derfor ikke kan tro på, kan den ikke blive ekspert i at analysere eller fortolke.