Martinus: Livets Bog, bind 7, stk. 2592, pkt. 0

2592. Man har endnu aldrig set, at instinktet, som leder hele den primære side ved dyrenes liv, leder væsenerne til fejltrin. Hvorfor leder instinktet den lille kylling, der lige er kommet ud af ægget, til at skrabe i jorden? – Er det ikke netop for, at den ved denne evne skal finde føde? – Hvorfor leder instinktet trækfuglene ud over jorden til fjerne egne, som er til fordel for disse, ja ligefrem til en vis grad er en livsbetingelse for dem. Er det ikke også denne selvstændige kraft, der leder dyrene til parringsdrift og til beskyttelse af deres afkom? – Er det ikke netop, fordi det er en absolut livsvigtig funktion? – Hvordan ville det gå i planteriget, hvis ikke også instinktet her var den primære organisator? – Tror man, planterne selv kunne lede og styre den teknik, med hvilken deres frø udspredes til videre forplantning? – Tror man mælkebøtten selv har fundet på at forbinde sine frø med en slags dunballon, der med vinden kan føre dens frø videre? – Tror man, de kødædende planter selv med vågen intellektuel dagsbevidsthed kan lede og styre de forskellige tekniske apparaturer, med hvilke de fanger insekter? – Er ikke instinktet her det ufejlbarligt afgørende? – Hvorfor skulle menneskenes religiøse instinkt, denne stærke tendens til at tro på livsformer, der er højere end menneskenes og dyrenes, denne tendens til urokkeligt at tro på, at naturens manifestationer er udtryk for liv og bevidsthed, ikke ligeså godt være et resultat af instinktets førelse som planternes og dyrenes instinktmæssigt førte manifestationer? –

Forrige

Næste