2599. Det store flertal af jordens mennesker vil endnu være uforstående overfor denne alkærlighedens evnes udvikling. Sålænge nævnte evne endnu kun giver væsenerne trang til at slutte venskaber, og disse væsener ved siden af denne udvikling endnu har et nogenlunde parrings- eller ægteskabstalent og gifter sig og avler børn i ægteskabet, lægger man ikke mærke til disse væseners særlige natur. At det netop er disse væsener, der mere eller mindre har hjemme i de ægteskabelige skilsmissesfærer eller de ulykkelige ægteskabers zone, får ikke straks flokken eller de ordinære parringsvæsener til at reagere. De ligner i deres fremtræden endnu i høj grad flokkens eller det store flertals væsener. Men disse væseners ægteskaber er i virkeligheden kun baseret på den korte opblussen af forelskelse, som netop er almengældende for de væsener, hvis ægteskabelige talent er udlevet i tidligere liv. Det er med ægteskabstalentet, ligesom med andre talenter, der er udlevet i de nærmest forudgående jordliv, de ligesom får en opblussen igen i det nuværende liv. For hvert nyt liv en sådan repetition kommer tilbage, bliver den af kortere og kortere varighed for tilsidst helt at udgå af væsenets livsoplevelse. Tidspunktet for denne repetition er også afhængig af, hvor mange jordliv, det er siden, det pågældende talent i realiteten var udlevet. Hvis jordmenneskets ægteskabstalent så at sige bliver udlevet i dets nuværende inkarnation, vil dette talent endog med stor styrke kunne gøre sig gældende i væsenets næste jordliv fra dets kønsmodenheds indtræden til det er omkring 30 år. Hvis det nævnte talent blev udlevet i et tidligere liv, end det her nævnte, vil repetitionen i dets nuværende liv blive af en endnu kortere varighed. Hvis det blev udlevet i et endnu tidligere liv, vil repetitionen blive af en endnu kortere periode for tilsidst helt at ophøre. For hvert livs ægteskabelige repetition, væsenet således kommer til at opleve, svækkes den mere og mere, idet forelskelsesevnen går mere og mere i forfald. Det er denne repetition i ægteskabet, der ligger til grund for den periode i det samme ægteskab, vi udtrykker under begrebet "hvedebrødsdagene".