2611. At væsenerne i dette kosmiske foster- og barnestadium ikke kan være identiske med Guds primære bevidsthedsorganer, oplevelses- og skaberedskaber er selvfølgeligt. At bedømme Guddommens bevidsthed og væremåde efter, hvad han kan manifestere i kraft af disse foster- og barnevæsener, vil således være absolut tåbeligt. Når menneskene undertiden kommer med udtryk som følgende: der kan absolut ikke være nogen Gud til, for så kunne han ikke tillade alle disse blodige krige, lidelser og besværligheder, som de levende væsener her på jorden stønner og sukker under, er disse udtryk en skrigende misforståelse. De udtrykker en ligeså stor fejltagelse som den, det ville være at tro, at et foster i moders liv eller et barn var et voksent og færdigt væsen, hvis en sådan fejltagelse var mulig. Men så længe menneskene endnu er kosmiske foster- og barnevæsener i Guddommen, hvilket her vil sige: ufærdige bevidsthedsredskaber for Gud i det givne spiralkredsløb, kan Guddommen naturligvis ikke manifestere hele sit guddommelige lys- eller strålevæld igennem dem. Disse væsener er nødsaget til at være i et område i spiralkredsløbet, der er hjemstedet for tilsvarende ufærdige væsener, og hvor de har betingelser for at kunne opleve virkningerne af deres ufuldkommenhed og deraf lære at handle rigtigt og dermed blive fri og fuldkommen i skabelse og væremåde. Det er denne proces, der udgør Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse.