2612. Idet væsenet således igennem udviklingen er blevet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse, vil den fysiske verden ophøre med at være dets primære hjemsted for livsoplevelse. Væsenet er nu færdigt med at lære at handle fuldkomment. Det er således udlært i kosmisk væremåde, hvilket vil sige: Guddommens væremåde. Denne væsenets totalt fuldkomne væremåde, der er det samme som den totale udfoldelse af næstekærligheden, hvilken igen er det samme som intellektualiseret følelse, er nu blevet dets automatiske almenudfoldelse. Dets absolutte hjemsted er herefter de åndelige verdener, hvorfra det ikke mere i denne spiral skal inkarnere i den fysiske verden. Da et sådant væsen, som nævnt, hører ind under Guddommens primære oplevelses- og manifestationsorganer, er det ikke så mærkeligt, at væsenernes bøn til Gud er stilet imod disse høje verdener, der således udgør Guddommens primære bevidsthed. Når Kristus lærte menneskene at rette deres bøn til Gud i ordene: Du som er i himlen, er det disse verdeners væsener, Guddommen oplever de bedendes bønner igennem og ligeledes yder de bedende og andre nødstedte hjælp igennem disse de højere verdeners væsener. Når kong Salomon ved sit store tempels indvielse udtrykte: himlenes himle kunne ikke rumme dig, langt mindre dette hus, som jeg har bygget ..., er det også disse åndelige verdener eller Guddommens primære bevidsthedsregion, denne vise konge hentyder til. Når Kristus siger "himmeriges rige", er det ligeledes de højeste overfysiske verdeners væsener og deres væremåde, han hentyder til. Til denne høje tilstand er alle ufærdige mennesker på jorden i færd med at blive uddannet, hvad enten deres fysiske skæbne i øjeblikket er lys eller mørk. Alle foreteelser her i det ufærdige jordiske menneskerige er udelukkende baseret på at fuldkommengøre mennesket til totalt uselvisk at blive en lysende og varmende, mental eller åndelig sol for sine omgivelser. Og således kommer alle mennesker til at blive identisk med Guds billede efter hans lignelse.