2613. Efter denne lille tilbagevenden til forklaringen om kredsløbspassagen og livsoplevelsesevnens fornyelse vil vi vende tilbage til det nu fremtrædende, dobbeltpolede menneske, i hvilket forelskelses- eller parringsevnen og dermed ægteskabsevnen er degenereret og ikke mere fungerer. Hvad sker der nu med dette menneske? – Når et menneske i fortiden nåede et fremtrædende stadium i poludviklingen, var der i virkeligheden ikke mere betingelser for et sådant væsens videre udvikling på jorden. Det måtte derfor inkarnere på en anden klode, hvor menneskene var så langt fremme, at nævnte poludvikling her næsten var almengældende. Dette vil derimod nu ikke mere ske i nogen særlig overvældende grad, eftersom et meget stort antal mennesker på jorden er langt fremme i omtalte udvikling, og at man derfor begynder at forstå, at der må være en naturlig mening med denne forvandling af menneskene. Mennesker i denne nye væsenstilstand vil derfor mere og mere kunne leve side om side med det store flertal af de i parrings- eller ægteskabstilstanden endnu dominerende væsener uden at blive straffet og henrettet for deres fra flokken særligt afvigende, men ikke desto mindre normale tilstand. Men i samme grad, som denne nye væsenstilstand vil blive forstået og tolereret af det store flertal, og der bliver skabt oplysning, moral og vejledning for disse væsener, vil alle de mange afsporinger, som de pågældende fra flokken afvigende væsener, uden faktisk at kunne værge sig, er ført ind i, aftage.