2617. Hvis det fremskredent udviklede dobbeltpolede væsen retter sin normale sympati, som absolut ikke har noget med hverken forelskelse og parringsdrift at gøre, mod et væsen af modsat køn, vil dette væsen meget let komme til at misforstå situationen og opfatte den nævnte dobbeltpolede sympati, der i virkeligheden er ren næstekærlighed, som forelskelse. Og det kan derved komme til at opfatte sig selv som objektet for denne "forelskelse", ligesom misforståelsen af denne sympati eller kærlighed også kan afføde en begyndende virkelig forelskelse eller genelskelse i det samme væsen overfor det dobbeltpolede væsen. Men da det udviklede dobbeltpolede væsens sympati er virkelig næstekærlighed og ikke forelskelse, kan en sådan situation som den foran nævnte kun føre til åndelig kortslutning eller "ulykkelig kærlighed" hos den enpolede part. Det fremskredent udviklede dobbeltpolede væsen kan således ikke i ret høj grad vise denne sin uselviske kærlighed overfor et stærkt enpolet væsen af modsat køn uden i en meget modereret form. Det kan derimod i en lidt større grad udfolde noget af sin menneskelige sympati overfor fremragende udviklede væsener af sit eget køn, idet disse væsener naturligvis ikke finder på at blive forelsket i denne sympatis ophav, selv om de kommer ud for den. Dette bevirker blandt andet, at væsener med fremragende dobbeltpolet sympati eller næstekærlighed fortrinsvis bliver vænnet til at foretrække intime venskaber og forbindelser med væsener af deres eget køn. Og det er netop denne situation, der vækker opsigt hos det store flertal af dets omgivende medmennesker, idet disse jo endnu mere eller mindre er fremtrædende enpolede væsener og som sådan ikke kender til at føle nogen særlig eller virkelig sympati for væsener af deres eget køn. For disse væsener er det modsatte køn endnu det primære objekt for deres sympati. Det er ikke så mærkeligt, at sådanne væsener ikke kan forstå det dobbeltpolede væsen, der synes at have den samme sympati for væsener af deres eget køn, som de enpolede væsener har for det modsatte køn. De kender jo ikke løsningen på dette for dem fremtrædende mysterium. Jo mere sympatisk, det dobbeltpolede væsen udfolder sig, desto større mysterium forekommer dette væsen at være for de uindviede eller stærkt enpolede væsener.