Martinus: Livets Bog, bind 7, stk. 2619, pkt. 0

2619. Hvordan skulle en så altoverstrålende næstekærlighed kunne gå i spænd sammen med en blot og bar parrings- eller ægteskabssympati? – Hvordan skulle et sådant væsen som Kristus kunne opfylde et ægteskabs krav samtidigt med opfyldelsen af hans missions krav? – Hans missions krav var jo et fra hans egen psykes indre udgående altoverstrålende begær efter at udfolde Guds kærlighed og visdom koncentreret i sin væremåde til hjælp for hele menneskeheden. Hele denne hans guddommelige tilstand var jo virkningerne af hans udviklede, dobbeltpolede natur. Hans længsel efter at udfolde kærlighed kunne umuligt tilfredsstilles, rent bortset fra at den ligeså umuligt kunne være opstået, hvis det for ham havde været det primære at være bundet i ægteskabets påbud: Derfor skal en mand forlade fader og moder og holde sig til sin hustru. – Hvad er en sådan kærlighed ved siden af en kærlighed, der får sit ophav til at ønske at omfavne hele verden, bringer det til at se Gud i alle ting. – Hvordan skulle Kristus og alle højere udviklede og indviede væsener kunne udfolde deres alkærlighed, hvis de skulle opfylde en ægtefælles retmæssige krav om at forlade andre væsener og kun holde sig til sin ægtefælle? – Hvordan skulle næstekærlighedspåbuddet om at elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv kunne opfyldes, hvis dette krav ikke var noget, der skulle ophøre og væsenet forandres fra dyr til menneske? – Dette, at forlade fader og moder eller andre væsener for at holde sig til sin mage, er ikke andet, end hvad dyret kan præstere i udfoldelsen af sin sympati. Men livsloven fordrer urokkeligt næstekærlighed eller alkærlighed som målet for al udvikling og ikke forelskelse eller ægteskab. Og når man forstår, at denne kærlighedens altoverstrålende væremåde er grundtonen i hele verdensaltet, og at væsenerne ikke vil kunne blive helt fri af mørket eller de ulykkelige skæbner, uden at de får udviklet denne kærlighed i sig, der gør dem til ét med Gud i deres indstilling til alt og alle, bliver dobbeltpolethedens absolutte livsbetingende nødvendighed her til kendsgerning for den udviklede forsker.

Forrige

Næste