Kristus forkyndte en langt højere tilværelsesform end den ægteskabelige
2620. Uden dobbeltpoletheden vil det levende væsen umuligt kunne komme i virkelig kontakt eller harmoni med universets eller verdensaltets grundtone.At være i disharmoni med verdensaltets grundtone er den samme situation som den, en myg ville befinde sig i, hvis den forsøgte at flyve imod orkanen.Der er således en overordentlig stor grund til, at Kristus påbyder denne kærlighed og viser med sin egen væremåde, at evnen til at udfolde en sådan kærlighed virkelig kan opnås.Da han netop var kommet til verden for at være åbenbaringen af det fuldkomne menneske i Guds billede efter hans lignelse og således var bestemt til at være model for denne udvikling af menneskene, var han ikke fremtrædende som nogen ideel ægtemand, ligesom hans fødsel også var af forældre, der ikke var gift.Der er ikke noget i hans egen person, der synes at skulle være model for ægteskabet.Og det var heller ikke dette, han forkyndte som det allerhøjeste ideal for menneskene at opnå.Det var udelukkende en langt højere tilværelsesform.Tiden var kommet, da de kommende generationers mennesker ville begynde at nærme sig denne højere tilværelsesform.Den ville begynde at vise sine symptomer for menneskene, så den ville kunne mærkes af dem, der var udviklet til at kunne forstå den, som søluften mærkes i nærheden af havet.Derfor var det netop så magtpåliggende for ham at vise – ikke så meget ægteskabsidealerne, som menneskene så udmærket kendte, men derimod fremtidsidealerne, den nye og virkelige menneskelige tilværelse, som de nu ville begynde at møde symptomerne på.
Tilbage til forsiden
Forrige