2623. Vi har set, at den dyriske parringsakt i sin totalt normale udfoldelse forbinder to væsener i et glimt af fælles vellystfornemmelse, der i det givne øjeblik ligesom forener de to væsener til ét.Denne vellyst vil nærmest være at betegne som en salighedsrus, der ud over selve akten efterlader de to væsener i en sammensmeltet fælles glæde over hinandens gensidige seksuelle besiddelse, kontakt eller sammenknytning.Det er denne sammenknytning, der udgør det virkelige absolutte kosmiske ægteskab, hvad enten parterne er højtideligt kirkeligt eller juridisk viede eller ikke.Sålænge denne sammenknytning og seksuelle kontakt mellem de to parter eksisterer, er de altså virkeligt gifte i kraft af naturens egne og evige love.På samme måde eksisterer et sådant kosmisk eller virkeligt ægteskab ikke mere, hvis den nævnte kontakt er kortsluttet, ligegyldigt om de pågældende parter har autoriseret vielsesattest eller ikke.