Livets Bog, bind 7
"Den hellige ånd" eller de kosmiske analyser som det største moralske fundament i tilværelsen
2653. Det er denne visdom, Guddommen har åbenbaret for os igennem de kosmiske analyser af det altomfattende evige verdensalt som identisk med Guddommens organisme og bevidsthed. Denne visdom åbenbarer yderligere for os, at alle eksisterende levende væsener fremtræder som skiftende organer for Guddommens udløsning af alle livsoplevelsens guddommelige aspekter fra kulminerende lys til kulminerende skygge, og i kraft af hvilke Guddommens væremåde bliver åbenbaret som kulminerende visdom, kulminerende kærlighed og en herpå baseret altbeherskende magt. Det er ikke så mærkeligt, at verdensaltets grundtone er kærlighed. Et større fundament for moral og kultur eksisterer ikke. Et større eksempel eller forbillede for kærlighedens væremåde kan ikke gives. Og en større eller højere videnskab end det kosmiske verdensbillede eksisterer ikke for noget som helst væsen. I sandhed, vi er i "talsmandens eller den hellige ånds" eller i Guddommens evige bevidsthedssfæres lysende og varmende strålevæld. Og vi skal her, som afslutning på vor lange vej igennem det evige verdensbilledes kosmiske analyser, give et koncentrat af denne guddommelige åbenbaring, det guddommelige syn af den evige Guddom, vor egen udødelige identitet og forhold til denne Guddom, og verdensaltet som denne Guddoms evige organisme og redskab for såvel dennes som de levende væseners evige oplevelse af livet i kærlighed, visdom og salighed.