Livets Bog, bind 7
Hvad de kosmiske analyser eller det evige verdensbillede viser os
2654. Hvad er det så, Gud igennem de kosmiske analyser har vist os som livsmysteriets løsning eller som det absolut sande verdensbillede og urokkelige fundament for den højeste og fuldkomneste væremåde til ufejlbarlig vejledning og støtte for det ufærdige jordmenneske på dets vej gennem mørket til lyset, til oplevelsen af Guddommens bestemmelse med det samme væsen og forøvrigt med alle eksisterende levende væsener? – De kosmiske analyser har vist os:
  1. At det fysiske verdensalt kun eksisterer som virkningerne af et andet verdensalt, der indeholder livsmysteriets virkelige og absolutte løsning.
  2. At det fysiske verdensalt i sig selv ikke rummer noget som helst "levende", idet det udelukkende består af bevægelser og bevægelsers kombinationer, der delvis viser sig for de fysiske sanser som "bevægelse", "materie" og "materiekombinationer", der igen viser sig som "levende væseners organismer", "skabte former og ting", ved hvilket "noget usynligt levende" tilkendegiver sig som ophav til al bevægelse og dermed som ophav til al skabelse, viljemanifestation, tanke- og bevidsthedsafsløring og den her ind under hørende oplevelse af livet.
  3. At det fysiske verdensalt således absolut kun består af "skabte ting", der igen absolut kun kan være skabt af en "skaber", som umuligt kan forekomme på det fysiske plan, eftersom dette plan udelukkende kun kan rumme de af denne skaber frembragte ting.
  4. At den materialistiske videnskabs verdensbillede kun udgør en mere eller mindre fundamental oplysning om en atom- og elektronverden, en stjerne- og mælkevejsverden, en stof- og materieverden, men blottet for virkelig oplysning om ophavet til den fysiske verdens mangfoldighed af logiske skabelsesprocesser eller de igennem de fysiske organismer åbenbarede bevidsthedsprocesser.
  5. At det fysiske verdensalt udelukkende kun består af fysiske organismer for "noget levende", og at disse organismer findes indeni hverandre lige fra uendeligheden i det små til uendeligheden i det store.
  6. At vor egen fysiske organisme befinder sig imellem det for os fremtrædende i det uendelige små, som vi kalder "mikrokosmos", og det for os fremtrædende i det uendelige store, som vi kalder "makrokosmos", og at de for os fremtrædende plante-, dyre- og menneskelivets fysiske organismer udgør mellemstadierne mellem de to kosmos, hvorfor vi udtrykker disse stadier som "mellemkosmos".
  7. At al fysisk materie eller stof, absolut uden undtagelse, under forskellige former er kød, blod og skelet i organismerne fra de tre nævnte kosmos.
  8. At ingen fysisk organisme kan eksistere uden at være fysisk livsrum, univers eller makrokosmos for mikrokosmiske og mellemkosmiske væsener, og at vor egen fysiske organisme således er makrokosmos for de mikrovæsener, organer, celler, molekyler osv., som forekommer i den, ligesom den er mikrokosmisk organisme i den makrokosmiske organisme, den selv eksisterer indeni. Ethvert levende væsen udgør således på én gang et makrokosmisk, mellemkosmisk og mikrokosmisk væsen.
  9. At det fysiske verdensalt er en levende organisme, i hvilken alle andre fysiske organismer er arbejdende organer, udløsende livsbetingende formål for såvel sig selv som for den makroorganisme, i hvilken de befinder sig.
  10. At det fysiske verdensalt således udgør én eneste stor organisme, der for vore fysiske sanser fortoner sig opad i det uendelige store og ligeledes fortoner sig nedad i det uendelige små og i kraft af alle levende væseners organismer udløser et uendeligt ocean af logiske skabelsesprocesser, der alle i sit slutfacit er til glæde og velsignelse for levende væsener.
  11. At det fysiske verdensalt absolut ikke kan være livsmysteriets løsning, eftersom der igennem dette udløses en logisk skabelsesproces, og en sådan umuligt kan opfindes, planlægges og dirigeres af de blotte bevægelser, vibrationer og bølgelængder, der udgør den materie eller det stof, som samme verdensalt består af.
  12. At det fysiske verdensalt absolut kun består af "skabelse" og "skabte ting" og således umuligt kan eksistere som "skaberen". Det fysiske verdensalt har således aldrig nogen sinde været andet, og kan aldrig blive andet i sit slutfacit, end "skabte ting". Der må derfor hinsides de skabte ting eksistere "en skaber" eller "noget levende", der kan planlægge og kombinere materien således, at den netop bliver til "skabte ting".
  13. At den materialistiske videnskabs verdensbillede ikke udviser nogen som helst oplysning om "dette levende nogets" eksistens og absolut heller ikke kan give nogen som helst oplysning om denne eksistens, hvilket den derfor absolut heller ikke har til mission eller opgave.
  14. At den materialistiske videnskab kun kan give menneskene viden om materien, viden om mål og vægt, hastigheder og bølgelængder, volumen og porøsitet, skabte fysiske tings kombinationer, strukturer og lignende, altsammen kun oplysninger om "det skabte", men ikke nogen som helst oplysning om "skaberen". Denne eller "det levende" bag skabelsen og de skabte ting er således et mysterium for ethvert uindviet menneske.
  15. At livsmysteriets løsning ikke er et blot og bart kendskab til bevægelser, stof eller materier, idet disse foreteelser kun kan eksistere som virkninger eller tilkendegivelser af "noget", der umuligt kan eksistere som fysiske skabte ting eller materier, der i sig selv er døde foreteelser, men sat i bevægelse og forvandling netop i kraft af dette "noget levende" bag de samme foreteelser.
  16. At den materialistiske videnskabs verdensbillede absolut ikke kan give menneskene nogen viden om, hvorledes de dyriske tendenser i menneskene kan afskaffes og fredens lysende og varmende velsignelse bringes til at borteliminere krigens blodige ragnaroks- eller helvedessfærer fra jordens terræner.
  17. At den materialistiske videnskab ikke er en videnskab om fred, moral, humanitet og væremåde. Den er kun en videnskab om materielle skabemetoder, angrebs- og forsvarsmetoder, beherskelse af naturens kræfter i anvendelse til fordel, og i visse tilfælde til ødelæggelse af væsener og ting.
  18. At tilegnelsen af den materialistiske videnskab kun kræver intelligensbegavelse og er således absolut ikke betinget af moral eller nogen højere human evne. Den kan derfor absolut ikke udgøre noget som helst for mennesket varigt fundament for en urokkelig fred, lykke og glæde. Uden tilstrækkelig moral skaber den djævlebevidsthed og det heraf følgende ragnarok eller helvede for menneskene.
  19. At den jordiske menneskehed i dag besidder en meget fremragende eller overdimensioneret materialistisk videnskab i forhold til den humane udvikling. Denne psykiske skævhed kan kun udlignes igennem virkningerne af djævlebevidsthedens væremåde, idet disse virkninger som dommedags- eller lidelseskulminerende skæbner er det eneste, der kan bringe den humane evne eller talentet for den sande Jesus-kristendom så langt frem, at den kan bringe menneskene til at hungre efter en højere viden, en videnskab om fredens og kærlighedens lysende væremåde.
  20. At den materialistiske videnskabs såkaldte "nye verdensbillede" absolut ikke er noget virkeligt billede af verdensaltet. Det udgør kun en viden om materie, en viden om bevægelse, en viden om fysiske skabte tings strukturer, en viden om mål og vægt, en viden, hvis højeste slutfacitter ikke kan hæve mennesket ud af dødsfrygt eller ond skæbne, en viden, der ikke kan føre noget som helst menneske til livsmysteriets løsning, til Guddommen og til det virkelige sande verdensbillede, der åbenbarer væsenernes familieskab med Gud, og deres egen udødelighed eller som selve livets herre, og fører dem til forståelse af denne deres egen høje identitet og til den heraf følgende kulminerende lysets væremåde.
  21. At den materialistiske videnskab uden forbindelse med kosmisk videnskab, humanitet eller kærlighed er ledet af de dyriske tendenser i mennesket og derved bliver fundamentet for menneskets skabelse af krig, ragnarok eller helvede i verden.
  22. At den materialistiske videnskab i forbindelse med kosmisk videnskab og dermed ledet af humanitet eller kærlighed bliver fundamentet for skabelsen af den totalt fuldkomne væremåde, der afslører væsenet som "mennesket i Guds billede efter hans lignelse" og således understreger opfyldelsen af Guds bestemmelse med menneskene og igennem disse væsener skaber "himmeriges rige" eller "det rigtige menneskerige", i hvilket alle mennesker på jorden udgør ét folk, ét rige, én stat med én regering. Vi ser således her den totale opfyldelse af Guds forjættelse om politik, der siger, at der skal blive "én hjord og én hyrde".
  23. At den såkaldte "verdens frelse" er udviklingen af humanitet eller absolut sand næstekærlighed, der varmer og lyser langt ud over det, den ægteskabelige kærlighed og lykke kan præstere. En sådan kærlighed er det absolut eneste, der kan beskytte mennesket imod ond skæbne, imod dommedagen eller ragnarok.
  24. At den, der ikke har virkelig næstekærlighedsevne eller human væremåde, stadig vil så ukærlighed og de heraf følgende lidelser for sine omgivelser. Han vil derfor også selv i tilsvarende grad stadig høste ukærlighed og lidelser igen fra sine omgivelser. Men denne høst skaber så igen den humane evne eller udvikler kærligheden, der ikke blot bliver en beskyttelse imod mørket og lidelserne, men også afføder intuitionsevnen, der er fundamentet for kosmisk sansning. Den hæver mennesket op til den allerhøjeste oplevelsesform, ja, til sansning igennem selve "den hellige ånd", der igen er det samme som Guds ånd eller Guds bevidsthed.
  25. At de jordiske mennesker er nået frem til et stadium i Guddommens omskabelse af disse fra at være mørkevæsener til at blive til lysets væsener, hvor de har brug for en videnskab, der teoretisk kan lade dem opleve denne Guds mening med deres tilværelse i dag, ligegyldigt hvordan denne deres tilværelse så end måtte tage sig ud, ligegyldigt hvor umoralsk og djævelsk, krigsbefordrende den så end måtte fremtræde. Det er denne kosmiske viden eller videnskab, der nu lyser forude på menneskenes vej igennem mørket. Det er den første store velkomsthilsen fra fædrenehjemmet, der stråler den forlorne søn imøde ved hans hjemkomst til sin fader. Det er det begyndende syn af det lysets rige, der er alle levende væseners guddommelige og sande hjemsted, hvor de er ét med den evige Fader.