Martinus: Livets Bog, bind 7, stk. 2658, pkt. 7

At disse i Guddommens organisme (verdensaltet) eksisterende levende væseners organismer forekommer således, at de befinder sig indeni hverandre. Enhver organisme danner univers, bolig eller livsrum for de mikrovæsener, hvis organismer den består af. For disse mikrovæsener bliver denne organismes ophav således et makrovæsen, der altså er det samme som et universvæsen. Ethvert levende væsens fysiske organisme er således et univers for levende væsener. En sådan organisme giver altså livsmuligheder for levende væsener, foruden at den er et manifestations- og oplevelsesredskab for sit ophav og sammen med dette udgør et levende væsen. Men foruden at være et levende væsen og ligeledes være ophav til et univers, forekommer den selv indeni en organisme, i hvilken dets organisme udgør en mikroorganisme, og det selv, i forbindelse med den, et mikrovæsen. Uden denne organisering af de levende væseners fremtræden i verdensaltet som væsener indeni væsener, ville alt liv, al oplevelse af manifestation og skabelse være en absolut total umulighed.