2402. Hvordan skabes nu en sådan højere livsepoke, hvor væsenerne kommer til at elske sin næste som sig selv og i kraft af denne kærlighed kommer til at opleve livsoplevelsens kulmination? – Igennem tidligere analyser i nærværende værk "Livets Bog" har vi fået grundanalyserne for livsoplevelsens passage igennem mørkets og lysets kulminationer. Vi ved således, at det levende væsens evige struktur består af et navnløst "noget" eller dets evige "jeg", dets evige skabeprincip og dets evige organismeprincip. Vi ved ligeledes, at disse tre principper danner den uadskillelige enhed, der udgør det, vi oplever som "det levende væsen". Et levende væsen må nemlig uundgåeligt bestå af et jeg eller et "noget", der kan opleve og skabe, hvilket igen vil sige: kan opleve omgivelserne og ligeledes give sig til kende for omgivelserne og derved befordre den kombination af energi og bevægelse eller vibration, der kendes som "livets oplevelse". Men denne det levende væsens tilkendegivelse for og oplevelse af omgivelserne befordres og reguleres ligeledes af et evigt princip. Dette evige princip kender vi fra tidligere analyser som "den højeste ild". Dette princip befordres igennem et organsystem, vi kender som "de sympatiske anlæg", og hvis funktion hovedsagelig kun er kendt som det levende væsens parrings- eller kønsdrift. Det er også de samme anlæg, der bevirker væsenernes fremtræden som "hankønsvæsener" og "hunkønsvæsener".