Livets Bog, bind 7
Hvad de menneskelige evners udvikling foreløbig har bevirket i menneskehedens væremåde
2425. Men hvad har denne dyrets store forvandling fra abemenneske til kulturmenneske bevirket? – Foreløbig har den bevirket dette, rent bortset fra de nævnte goder, den har bragt menneskene, at de i givne situationer kan udfolde de i dem endnu eksisterende primitive dyriske bevidsthedstendenser millioner af gange mere effektivt, end da de var dyr i renkultur. De kan anvende atom- og brintvåben og derved mangfoldiggøre udslettelsen af deres fjender fra det fysiske tilværelsesplan. De kan danne overlegne systemer, i kraft af hvilke de indbyrdes kan bedrage hverandre, men så intelligensmæssigt skjult eller camoufleret, at det undertiden ser ud som retfærdigt, og hvorved denne deres handlemåde bliver lovlig eller autoriseret af myndighederne. Ligeledes ser man også i en mangfoldighed af tilfælde, hvor de mere begavede udnytter og undertrykker de mindre begavede. Vi ser, hvorledes væsenerne på den lange udviklingsskala ikke er lykkelige trods den store materielle, realistiske viden eller videnskab, som de har tilegnet sig. Vi ser mennesker, der fremtræder med millionformuer, leve i overdimensioneret luksus og i tilfredsstillelser af alle materielle begær samtidigt med, at andre væsener lever i den mest forfærdelige armod eller fattigdom. Millioner af mennesker dør af sult, andre millioner dør af sygdomme, fordi der ikke er tilstrækkelig adgang for dem til at komme under hospitals- og lægebehandling. Verden bliver således i virkeligheden delt op i de besiddende og de ikkebesiddende menneskegrupper. Imellem disse to kategorier af mennesker er der en permanent krig. De rige eller de besiddende kæmper for at bevare det, de har tilegnet sig, og som de opfatter som deres lovlige ejendom, og de fattige eller de ikkebesiddende bliver fyldt med bitterhed og stor antipati imod den nævnte besiddende klasse. Da den besiddende klasse samtidig er arbejdsgivere, idet den jo ejer fabrikkerne og andre arbejdspladser, eksisterer der så at sige en permanent kamp imellem denne klasse og arbejderne om lønspørgsmålet. Og her har arbejderne mobiliseret sig ved at danne fagforeninger, så de kan nedlægge arbejdet i givne situationer, når de synes, det er påkrævet overfor arbejdsgivernes ikke altid acceptable løntilbud, ligesom arbejdsgiverne igennem deres organisationer kan lockoute eller udelukke arbejderne fra at få arbejde i situationer, i hvilke de synes, at disses lønkrav er uacceptable. – Naturligvis hører tyveri, røveri, plattenslageri, bedrageri og svindel til dagens orden i en verden, hvor en del af jordens mennesker har tilegnet sig dens værdier og goder, og i kraft heraf behersker den anden del af klodens mennesker, som derfor her undertiden må betale så dyrt for at få del i livsgoderne, at der kun kan blive tale om i bedste tilfælde at få del i de absolut livsvigtige, og i værste tilfælde ikke kan undgå sult, fattigdom og nedværdigelse. Men det er ikke blot blandt arbejdere og arbejdsgivere, der er permanent krig. Nationerne er ligeledes at inddele i de besiddende og de ikkebesiddende. Nogle nationer besidder kolossale mængder af naturens goder: oliekilder, kullejer, metallejer, kornarealer osv., medens der er andre nationer, der hovedsageligt kun har ørkener og slet ikke kan brødføde sig selv. Og således bliver der også nationer, der er meget fattige, og som derfor bliver afhængige af de rige nationer eller stormagter. Disse sidste kan så i kraft af deres overlegenhed til en vis grad diktere eller beherske de mindre og svage nationer eller folk.