2432. Men det er absolut ikke denne, den sande kristne verdensmoral, vi i dag ser praktiseret som de såkaldte "kristne staters" moral og væremåde. Sammenlignet med den virkelige og sande kristne verdensmoral, der er identisk med universets grundtone: kærligheden og dermed er ét med Guds bevidsthed og væremåde, således som den blev forkyndt og praktiseret i verdensgenløseren Jesu Kristi væremåde, bliver den i dag praktiserede kristendom i en overordentlig stor udstrækning synlig som urokkelig hedensk. – Derfor er den ganske ude af stand til at frelse verden. Krig og blodsudgydelser, nød og elendighed, religiøs selvdyrkelse og intolerance vil stadig være fremherskende under den, selv om den på mange måder virkelig har kunnet skabe visse goder for menneskene. Den synes endnu slet ikke at kunne skelne imellem, hvad der er sand kristendom, og hvad der er urokkeligt hedenskab. Den virkelige kristne eller kosmiske verdensmoral i renkultur tilhører et udviklingstrin, som almenheden endnu er meget langt fra at have nået. Jordens mennesker er endnu ikke blevet kristusvæsener eller kosmisk fødte buddhaer, men de har heller ikke endnu forstået, hvad en virkelig kosmisk født kristus eller buddha eller det virkeligt fuldkomne eller færdige menneske i Guds billede er. Den indre dybeste, sjælelige og åndelige struktur, der hæver menneskets væremåde op i en sådan kærlighedens sfære eller zone, der gør mennesket til ét med Gud, kender de absolut ikke. Den er for dem en tilsyneladende uopnåelig utopi. Ja, overordentlig mange mennesker vil ligefrem foragte og måske forfølge analyserne, der viser den totale forskel på det fuldkomne menneskes og det fuldkomne dyrs inderste kosmiske struktur ved begges fremtræden i renkultur. Men ligesom den store part af de nuværende kulturmennesker ikke kan forstå, hvad der ligger til grund for de såkaldte "forbryderes" særlige væremåde, således kan de heller ikke forstå, hvad der ligger til grund for det fuldkomne menneskes væremåde. Det er derfor, de i værste tilfælde straffer og henretter de nævnte "forbrydere", ligesom det også var dette, der fik dem til at korsfæste Kristus og forfølge de første væsener, der accepterede hans realistiske visdom og søgte at indføre den i deres væremåde. Og vi er her ved de mest graverende følger af menneskehedens uvidenhed på det psykiske område. Disse følger udgør i virkeligheden en så omfattende primitivitet i den samlede menneskeheds psyke, at den må betegnes som en dødssygdom. Den får menneskeheden til at sabotere store dele af sit eget organiske, fysiske legeme (menneskeorganismerne). Alle krige, lige fra de store verdenskrige og ned til de mindste små skænderier de enkelte mennesker imellem, er alle uden undtagelse sabotage på væsener og ting, som ikke kan undgå at efterlade i menneskehedens fysiske og psykiske struktur tilsvarende dødssyge felter. Det er alle disse sabotager og de heraf følgende dødssyge felter, der udgør det, vi kalder "dommedag" eller "ragnarok". Og sålænge denne overordentlige store uvidenhed og primitivitet på det psykiske eller åndelige område i menneskehedens daglige væremåde vedvarer, vil den ikke komme til at opleve den virkelige varige fred på jorden, som er bebudet den igennem juleevangeliet, og som den af hjertet så inderligt ønsker.