2436. Men hvordan skal også klodens så forskelligt sansebegavede mennesker kunne forstå hinanden? – Hvordan skulle en virkelig og kærlig harmoni kunne eksistere her? – Er det ikke netop naturligt, at det her bliver magten i væsenets væremåde, der bliver den primære regulator af deres forhold til andre væsener? – Her er der endnu slet ikke tale om, hvad der er ret eller retfærdighed. De stærkeste væsener sejrer over de mindre stærke. Magten dominerer her i stedet for ret. Dette gælder naturligvis for alle mennesker, der endnu ikke er nået op til et virkeligt fremtrædende, humant eller næstekærligt stadium i udviklingen. I den mindre udviklede del af menneskeheden reguleres væsenernes indbyrdes forhold eller samliv på kloden således ved magt ligesom hos dyrene. Dette gælder absolut i alle stater eller nationer verden over. De stærkeste dikterer i større eller mindre grad de mindre stærke. Derfor har vi også set, hvorledes mindre udviklede folkeslag er blevet undertrykt af højere udviklede stater, ja, endog af de såkaldte kulturstater. "Freden" i verden er således endnu kun en våbenbalance imellem staterne. Der, hvor denne balance brister, bliver der straks krig. Og det bliver igen sejrherrerne, der bliver bestemmende, uafhængigt af, om de har ret eller ikke ret. Overfor en blot og bar inhuman overlegen magt må enhver mindre fysisk magt kapitulere, hvad enten det er retfærdigt eller ikke.