2467. Med hensyn til mørket i livsoplevelsen udgør dette jo hjemstedet for alt, hvad der kommer ind under begrebet "ubehag", smerte og lidelse. Derfor er dette mørke blevet kaldt "det onde". Men det er her let at se, at det kun er i det levende væsens lille lokale dagsbevidsthedsoplevelse, i hvilken det er uden nogen som helst viden om, at dets nuværende jordliv kun er et led i en kæde af tidligere og kommende jordliv, at livsoplevelsen kan få skæret af at være virkelig "ond", hvilket vil sige: være manifestation af ukærlighed fra livets, Forsynets eller medvæsenernes side. Da den er en absolut uundgåelig betingelse for, at væsenet overhovedet kan få sin evige livsoplevelsesevne holdt vedlige, er den dog i allerhøjeste grad udtryk for et livsbefordrende gode. Det er således kun det uindviede væsen, der som bekendt er totalt ubevidst i sin kosmiske eller evige struktur, der derfor ikke kan sanse eller opleve hensigten med og nødvendigheden af dets mørke skæbne eller oplevelsestilstand. Det kosmisk bevidste væsen, der sanser og oplever hele livets kosmiske eller evige struktur, ser denne struktur som en hundrede procents kærlighedsudfoldelse. Denne udfoldelse udviser intet som helst "ondt", men den fremtræder i de to kontraster, der er absolut betingende for al livsoplevelse. Det er disse to kontraster, der manifesteres som det såkaldte "onde" og det såkaldte "gode", men som i realiteten, kosmisk set, henholdsvis absolut kun kan være at udtrykke, som tidligere omtalt "det ubehagelige gode" og det "behagelige gode". Og da begge disse to manifestationsprincipper er absolut lige nødvendige for livsoplevelse og manifestation, ser vi atter her bekræftelsen på, at "alt er såre godt".