2471. De foran nævnte overtrædelser kan ikke bebrejdes menneskene. Et udviklingstrins love og væremåde, de endnu ikke er vokset til, kan de umuligt manifestere. En bevidsthedstilstand, de ikke har, kan de umuligt praktisere. Menneskene har ganske vist et væld af erfaringer angående "det ondes" virkninger, og de er også i kraft af deres lidelser begyndt at få udviklet den humane sans, den førnævnte medlidenhedsevne, men dette er absolut ikke nok, og det vil aldrig kunne skabe den virkelige fred i verden. Menneskene ved udmærket teoretisk og erfaringsmæssigt, hvad der i virkeligheden er "ondt", og hvad der i virkeligheden er "godt". Men denne viden har ingen varme. Den er i sig selv kold som is. Hvis der ikke eksisterede en særlig, for kærligheden befordrende organisk struktur, ville livet eller tilværelsen trods alt være totalt uden mening, være absolut uden virkelig glæde og livslykke. Denne organiske struktur udgør, som vi forlængst er blevet bekendt med her i Livets Bog, "den højeste ild". Vi skal derfor her ikke gå i særlige detaljer med denne ilds ydre analyser, men blot vise, hvorledes nævnte ild fornemmes i væsenets indre og de heraf følgende udslag i dets væremåde som kulminerende kærlighed til alt og alle.