Livets Bog, bind 7
Gud, gudesøn og de levende væsener
2475. Denne adskillelse fra de øvrige væsener i tilværelsen er således en skabt foreteelse. Men en skabt foreteelse kan ikke udgøre den virkelige analyse af situationen. Den kan kun være en tænkt modsætning til det absolutte. Og det absolutte her er jeget, der netop udgør selve det levende noget i ethvert levende væsen. Da dette noget ikke udgør et manifesteret noget, har det ikke nogen begrænsning. Det har ingen begyndelse eller afslutning. Det kan umuligt deles. Det kan derfor kun udtrykkes som et udeleligt noget. Men når dette noget således er udeleligt, bliver det det samme noget, som forekommer i ethvert levende væsen som dets jeg. Jeget i ethvert levende væsen udgør således det samme noget. Da dette noget ikke kan deles, bliver det her til kendsgerning, at væsenerne, i kraft af dette noget eller jeg, alle her er uløseligt sammenknyttede, kosmisk set. Alle levende væsener udgør således her en kosmisk uadskillelig enhed. Det er denne enhed, der som nævnt udgør den evige Guddom. Da jeget i alle levende væsener tilsammen således udgør Guds jeg, bliver de altså alle identisk med Gud, om end hvert enkelt individ i kraft af sin individualitetsstruktur retmæssigt kun kan kaldes en "gudesøn".