Livets Bog, bind 7
Menneskeheden i dommedagsepoken og bibelske forudsigelser, djævlebevidsthed eller det dyriske i mennesket, der ville komme til stor udfoldelse i netop dommedagsepoken
2517. Det er rigtigt, at verden har de store humane verdensreligioner med tilhørende mangfoldighed af kirker og templer, missions- og bedehuse, religiøse autoriteter, præstestabe og andre prædikanter, samt religiøse sekter og samfund i mange forskellige retninger, ligesom man stadig bygger nye kirker og templer, hvorfra der også påbydes humanitet eller næstekærlighed, og denne situation har varet i årtusinder, men ikke desto mindre breder dommedagen sig med flere og flere degenerationer eller afsporinger fra denne, af disse moralpåbud båret kulturtilstand. Da verdensreligionerne har tabt deres magt overfor en umådelig stor del af menneskeheden, der har den materielle magt, altså den del, der regerer verden, er det ikke så mærkeligt, at dommedagen måtte opstå. En verden, der bliver regeret af gudløse eller totalt uvidende sjæle på det kosmiske område, kan umuligt blive udtryk for det fredsrige, der i religionerne er udtrykt som "Guds rige". Det kan ikke engang blive et virkelig fuldkomment "menneskerige", eftersom disse regerende, men ufærdige sjæle endnu i en overvejende grad bliver behersket af den i dem eksisterende intellektualiserede dyriske natur. Da denne i høj grad er inhuman, skaber dødsdomme, henrettelser, straf, ja endog undertiden tortur, bliver verden således i samme grad, som den bliver regeret af sådanne væsener, dikteret af love affødt af disse væseners mere eller mindre fremtrædende dyriske sindelag. Hvis menneskene ikke netop havde fået denne over dyrene hævede stærke intellektualitet, ville jordmenneskenes sfære ikke have været hverken bedre eller værre end dyrenes. Det er, som vi allerede før har omtalt, denne fremragende intellektualitet, som menneskene har fremfor dyrene, der gør, at de i langt højere grad kan raffinere og forstærke de dyriske tendenser til den krigeriske kapacitet i psyke, vi har kaldt "djævlebevidsthed". Verden regeres altså til en vis grad af denne djævlebevidsthed, hvilket også stemmer med Bibelens udtryk i Johannes åbenbaring om "dyret", som havde fået magten, og som "al jorden fulgte undrende efter", – "og de tilbade dyret og sagde: "Hvem er dyret lig? – Hvem mægter at kæmpe imod det?" –" Og ligeledes hedder det videre i samme åbenbaring om den intellektualiserede dyriske natur i jordmennesket, som altså her udtrykkes som "dyret": "Og det blev givet det at føre krig imod de hellige og at overvinde dem; og der blev givet det magt over hver stamme og folk og tungemål og folkeslag." Denne, under udtrykket "dyret" betegnede intellektualiserede dyriske natur i jordmennesket, som vi her i Livets Bog har udtrykt som "djævlebevidsthed", er identisk med det, der i Bibelen symbolsk også udtrykkes under begreberne: "slangen, djævelen eller satan". Disse begreber er således absolut ikke udtryk for noget særligt væsen eller individ. De er udelukkende kun udtryk for et særlig mentalt princip, der udfolder sig som "det dyriske" i mennesket. Det er altså dette princip i intellektualiseret form, men uden en tilsvarende intellektualiseret humanisme eller næstekærlighed, der i dag udfolder sig i menneskehedens væremåde som ragnarok eller dommedag.