Stk.:  (2396-2664,e)      
      Avanceret søgning
   
Verdensaltets hovedstruktur kan kun erkendes ved selvoplevelse igennem kosmisk bevidsthed
2523. Menneskehedens videreførelse imod det store guddommelige mål: mennesket og menneskeriget i Guds billede efter hans lignelse, altså som nævnt den psykologiske forvandling af det ufærdige jordiske menneske til at blive til det totalt fuldkomne menneske, befordres således af den, af dommedagens mørke- og lidelsesprocesser, affødte erfaringsmasse. Denne erfaringsmasse afføder i menneskene den humane evne, hvilket altså vil sige: evnen til ikke at kunne nænne at gøre det onde. Samtidig med, at denne evne vokser, vokser lysten eller længslen efter at være god og dermed modtageligheden for netop en vejledning i en virkelig god og fuldkommen væremåde. Selv om den humane evne vokser og får mennesket til at føle frastødning fra det onde, vil den ikke kunne give menneskene nogen særlig teoretisk vejledning i, hvad der virkelig er ondt, og hvad der virkelig er godt. Der er så meget, der tilsyneladende er godt, men i virkeligheden er ondt, ligesom der også er meget, der tilsyneladende er ondt, men i virkeligheden er godt. For helt at kunne afgøre, hvad der er ondt, og hvad der er godt i den guddommelige verdensplan, må man kende denne plans hovedstruktur. At tilegne sig kendskabet til denne plan ved egen selvoplevelse, og dermed få et absolut førstehåndskendskab til den, lader sig absolut kun gøre igennem kosmisk bevidsthed. Kosmisk bevidsthed er igen baseret på intuitionsevnen, men denne evne begynder først at vokse, efter at væsenet er blevet humant indstillet på grund af dets eget talent. Dette talent opstår, som før nævnt, igennem væsenernes lidelseserfaringer. Efterhånden som væsenerne kommer igennem disse erfaringer, opstår altså den humane evne. Og væsenet begynder at være et humant væsen.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.