2525. Igennem alle de tidligere analyser er vi nu nået så langt frem, at vi tydeligt her kan se, at for at blive til det fuldkomne menneske i Guds billede efter hans lignelse, hvilket vil sige: få den absolut fuldkomne evne til at elske alle, ligesom man elsker sig selv, vil det være livsbetingende, at der sker en total forvandling med det ufærdige, jordiske menneske. Det må frigøres fra alle dets levninger af dyrisk bevidsthed, såsom: skinsyge, jalousi og egoisme. Disse tankearter er roden til al ond skæbne, til ufred og verdenskrige, til vrede og bitterhed mand og mand imellem. Hvis skinsyge og egoisme ikke eksisterede, ville der være fred imellem mennesker og dermed imellem stater. Men disse mørke egenskaber befordrer væsenets livsbetingende selvopholdelsesdrift, sålænge det endnu hører dyreriget til. Og til udfoldelse eller manifestation af denne selvopholdelsesdrift er dyrets fysiske og åndelige legemer organisk bygget op. Det har absolut ikke andre muligheder for opretholdelse af livet end netop igennem disse egenskaber. Da det ufærdige jordiske menneske i større eller mindre udstrækning befordrer sin opretholdelse af livet igennem de samme egenskaber, bliver det her synligt, at det nedstammer fra dyreriget. Mennesket er et forhenværende dyr.