Livets Bog, bind 7
Jordmenneskets "dyriske" og "menneskelige" egenskaber
2542. Den del af den menneskelige psyke, som menneskene kender bedst, er den del, de endnu har tilbage af den dyriske bevidsthed, hvilket altså vil sige: parringsprincippet eller den enpolede kønstilstand. Ja, den er endnu så stærk i jordmenneskets bevidsthed, at den er en livsbetingelse for dens forplantning og reinkarnation eller genfødelse. Det er da heller ikke så mærkeligt, at denne bevidsthedsdel i jordmennesket opfattes som den ordinære eller normale. Den udgør endnu, selv i sin stærkt degenererede tilstand eller form, livsfundamentet for den jordmenneskelige almentilværelse. Den dyriske tilstand, denne del som jordmenneskets bevidsthed repræsenterer, er således "pattedyrets". Det er altså ikke denne del, der bevirker, at jordmennesket har fået prædikatet "menneske". Den udløser blot pattedyrets egenskaber. De udgør, som vi før har nævnt: skinsyge, jalousi, misundelse, had og hævngerrighed og de heraf følgende mørke konsekvenser i dagliglivet. De egenskaber, der har givet jordmennesket prædikatet "menneske", er derimod: intelligens, viden, humanitet, intuition og den heraf følgende, tilsvarende grad af udviklet skabeevne, kultur eller intellektuel og kærlig væremåde overfor alt og alle, samt enpolethedens degeneration og begyndende dobbeltpolethed. "Dyr" og "menneske" er således den fundamentale analyse af det ufærdige, uindviede eller kosmisk ufødte jordmenneske. Denne analyse er i realiteten ikke nogen ny analyse for menneskehedens største vise i fortiden, hvad det fornemste og mest talende symbol herfor, den ældgamle figur, "sfinksen" eller dyrekroppen med menneskehoved, vidner om.