Martinus: Livets Bog, bind 7, stk. 2543, pkt. 0

2543. Den forvandling, som har gjort dyret til et blandingsvæsen af dyr og menneske, går således sin gang, hvad enten menneskene forstår det eller ej, hvad enten de søger at bekæmpe den eller ikke. Hvis menneskene forsøger at forcere denne udvikling, fører det til lidelse, ligesom det samme er tilfældet, hvis de søger at forhale nævnte udvikling. Begge disse to former for lidelser fører væsenet tilbage til dets givne udviklingstrins normalitet. Hovedorganerne for disse to bevidsthedstilstande i væsenets psyke er altså væsenets to seksuelle poler. Den dyriske del af bevidstheden bæres af den maskuline pol i manden og af den feminine pol i kvinden, medens den menneskelige del bæres af den feminine pol i manden og den maskuline pol i kvinden. Med denne den modsatte pols vækst i væsenet og dens hermed tiltagende beherskelse af væsenets psyke og væremåde, taber den ordinære pol i væsenet den overdimensionerede tilstand, som den hidtil har udløst. Derved vil den dyriske bevidsthedstilstand tage af efter at have passeret "djævlebevidsthedsstadiet", og væsenet har oplevet de heraf affødte lidelser. Denne aftagen af de dyriske egenskaber fortsætter, indtil disse helt kommer under den modsatte pols kontrol og kun udløses i forbindelse med denne pols bevidsthedsdel eller det menneskelige område i vedkommende væsens psyke. De kommer da til at eksistere i væsenets væremåde som dennes beskyttelse imod at blive til den overdimensionerede eller ulogiske sympatiudløsning, vi kender som "tossegodhed". Den normale, fuldkomne, menneskelige væremåde bliver derfor her til virkelig kærlighed.

Forrige

Næste