2607. Ligesom Guddommen således har et permanent og evigt i den højeste fuldkommenhed kulminerende primært bevidsthedsområde i kraft af de fuldkomne væsener, der er nået frem til at fremtræde i hans billede efter hans lignelse, således har Guddommen også et sekundært bevidsthedsområde. Det består, således som vi også er blevet gjort bekendt med, af planteriget, dyreriget og den ufærdige del af menneskeriget. I disse spiralernes primitive riger eller sfærer er væsenerne ved at blive omformet og skabt i Guds billede efter hans lignelse. Disse væsener er også bevidsthedsredskaber for Guddommen, men da de ikke udgør færdige væsener, kan Guddommen ikke skabe fuldkomne manifestationer eller oplevelser igennem dem. Dette område af Guds bevidsthed er således kun et sekundært område, i hvilket fornyelsen af væsenernes livsoplevelsesevne foregår. I dette område af ufærdige eller ufuldkomne væsener kan Guddommen kun manifestere tilsvarende ufuldkomne skabelser, manifestationer og oplevelser. Derfor er det netop, at disse ufærdige væseners livssfærer bliver til dommedag, ragnarok eller helvede. Denne del af de kosmiske spiralkredsløb kan således ikke være Guddommens primære bevidsthed. Den kan kun udgøre en underordnet sekundær bevidsthedsdel. Men takket være Guddommens virkelige primære bevidsthedsområde styres og ledes det nævnte sekundære bevidsthedsområde frem igennem udviklingen til oplevelse af kulminationen af det absolut livsvigtige mørke eller det såkaldte "onde", som i absolut forstand ikke er noget "ondt", men derimod udgør det, vi har lært at udtrykke som "det ubehagelige gode". Takket være dette "ubehagelige gode" eller oplevelsen af mørkets kulmination kommer alle levende væsener efter deres eget ønske og livsbetingende nødvendighed til skiftevis i visse epoker at opleve at være ét med mørket eller Guddommens sekundære bevidsthed og i andre epoker at opleve at være ét med Guddommens primære bevidsthed: lyset, alkærligheden og visdommen alt efter deres herfor henholdsvis gældende sult- og mættelsestilstand. Men rent bortset herfra får de igennem oplevelsen af mørket deres livsoplevelses- og manifestationsevne fornyet. De bliver således derigennem garanteret evig oplevelse af livet. Vi har her set hele grundanalysen af livsbetingelsen både for Guddommens og de levende væseners evige livsoplevelse. Guddommens egne ord om skabelsesprocessen: alt er såre godt, er her igennem universets eller verdensaltets struktur blevet logisk synligt som urokkelig kendsgerning.