Hvis det levende væsen ikke kom til at inkarnere i de ydre verdeners materie
2609. Hvis ikke livslovene betingede, at væsenerne fra salighedsriget atter kunne begynde at inkarnere i de ydre verdeners materier, ville livsoplevelsen jo umuligt kunne fortsætte.Ingen som helst oplevelse af livet kunne blive mulig.Den livsoplevelse, som væsenerne oplever i salighedsriget, er jo også begrænset.Det er denne begrænsning, der bevirker, at de føres imod inkarnationen i de ydre verdeners materier.Ved de ydre verdener vil her være at forstå de åndelige verdener, samt den fysiske, som jo er det levende væsens yderste verden.Men hvis denne førelse af væsenet mod de ydre verdeners materier ikke eksisterede, måtte væsenets bevidstheds- eller livsoplevelsesevne totalt ophøre.Og væsenet ville fortsætte sin eksistens uden nogen som helst analyse ud over denne ene: "noget som er".Der ville hverken være liv, bevidsthed, oplevelse eller skabelse.Vi ser her, at det er en absolut livsbetingende nødvendighed, at væsenerne således kan få fornyet deres livsoplevelsesevne.Det er på denne fornyelse, at hele deres livsoplevelsesevne er baseret.Uden denne absolut ingen som helst evig oplevelse af livet for noget som helst væsen.