2626. Dette forannævnte strålende og fuldkomne menneske er på grund af sin polbalance ikke noget hankønsvæsen eller hunkønsvæsen. Som følge heraf har det heller ikke mere de herfor gældende seksuelle organer. De eksisterer kun som rudimenter og kan derfor ikke mere være redskaber for udløsningen af den højeste ild. Men det betyder absolut ikke, at væsenerne derfor er uden nogen nydelse af den højeste ild, det tidligere oplevede igennem den dyriske parringsakt med et væsen af modsat køn, tværtimod. Medens den sidstnævnte akt kun var en moment- eller glimtvis oplevelse af den guddommelige salighed udløst ved en kunstig sympatitilstand, udgør det færdigudviklede kosmiske menneskes oplevelse af den højeste ild en permanent og uafbrudt saligheds- eller lykketilstand, der kommer til udløsning i alle væsenets kontakter med andre levende væsener i de høje overfysiske eller åndelige tilværelsesplaner, hvor de hører hjemme. For at forstå denne udløsningstilstand må man her erindre sig disse væseners psyke, som fremtræder i en sådan hundrede procents opfyldelse af kærlighedsloven, der er det absolut eneste, der giver adgang til en permanent kulmination i livets højeste velbehagsfølelse og den heraf følgende tilsvarende glæde ved at være til. Den lykke- og velbehagsfornemmelse, som de fysiske væsener i heldigste tilfælde kun sparsomt kan opleve i kulminationsglimt gennem en parringsakt som en seksuel udløsning med en partner af modsat køn, opleves her – ikke som et glimt, – men derimod som et permanent, mentalt solskin, der er den største nydelse for en selv at udstråle overfor andre medvæsener, ligesom det er en tilsvarende nydelse selv at blive genstand for dette solskin fra medvæsenernes side.