2630. De højeste åndelige væsener er således fyldte med den højeste ilds solskin. Som vi har set, er dette væsenernes solskin en gensidig kulminationsudløsning af kærlighed i ethvert af de pågældende væseners møde med et medvæsen. I denne kulminationsudløsning bliver ethvert møde med et medvæsen således, som før nævnt, den allerhøjeste nydelse, lykke og salighed. Denne lykke og salighed ligger altså til grund for hver eneste handling, hver eneste detalje i disse åndelige væseners væremåde, deres udfoldelse af viden og kunnen eller i alt, hvad de overhovedet kan yde af åbenbaring af verdensaltets og dermed af Guddommens sjæl og ånd, bevidsthed og væremåde. Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse er her fuldbyrdet. Alt er her i disse livets højeste oplevelses- eller tilværelsessfærer oplevelsen og manifestationen af Guddommens primære bevidsthed i renkultur. Væsenerne er ét med Gud i verdensaltets allerhøjeste og evige lyssfærer. Helvede eller ragnarok er her kun meget abstrakte begreber om fjerne tilsyneladende uvirkelige foreteelser, der umuligt kan blive til virkelighed i dette Guddommens altoverstrålende primære livsdomæne eller i de kosmisk bevidste væseners hjemstavnszone.