2637. Vi er nu kommet så langt igennem vor rejse i livsmysteriets løsning, at vi er kommet til vejs ende og har nået vort mål, nemlig dette, at opleve denne løsning. Hvorfor har vi interesseret os for denne løsning? – Vi har foretaget denne vor store analyserejse igennem livsoplevelsernes og manifestationernes gigantiske spiralkredsløb for der at iagttage livets og tilværelsens allerhøjeste, evige principper og love, altså de principper og love, der aldrig nogen sinde er blevet skabte, men i al evighed har været til og i al evighed vil fortsætte med at være til, de love og principper, der hinsides al sansning i sin uadskillelige kombination udgør det Guddommelige "noget, som er". Vi har set, at dette "noget" er livets absolut første årsag. Denne årsag afviger fra alle andre eksisterende årsager derved, at den ikke som disse er et resultat af andre forudgående årsager. Den kan derfor ikke være identisk med den uafbrudte årsags- og virkningskæde, der udgør livets oplevelse og manifestation. Men da den ikke kan være dette, kan den udelukkende kun være denne årsags- og virkningskædes absolutte ophav. Men da nævnte årsags- og virkningskæde er selve livets oplevelse og manifestation, ser vi således her, at denne livets første årsag, som altså ikke har en forudgående årsag og derfor i sig selv udgør en "årsagsløs årsag", uundgåeligt er det "noget", der oplever og manifesterer livet. Og vi finder altså her dette "noget" som det oplevende og manifesterende "jeg" bag alle eksisterende levende væseners organismer eller legemer. Men det er ikke blot i de mellemkosmiske levende væseners organismer, vi har oplevet dette jegs eksistens. Da ingen som helst bevægelse kan finde sted uden i sin højeste analyse at være et led i en skabelse, og skabelse ikke kan eksistere uden at have et levende væsen til ophav, bliver vi således vidne til, at denne årsagsløse årsag, dette Guddommelige "noget, som er", ikke blot kommer til syne som jeget i de levende mellemkosmiske væsener: planter, dyr og mennesker, men også kommer til syne bag alle andre bevægelser i naturen, hvilke bevægelser da også viser sig at være logisk skabelse, selv om det ikke i så udpræget en grad kommer til syne som i de kendte levende væseners manifestationer, der meget let kan iagttages som livsudtryk. Da skabelsesprocesserne i naturen omkring de levende væsener såvel i mikrokosmos og makrokosmos, er ligeså logiske, ja er endnu mere logiske end de ufærdige menneskers skabelse, idet de alle i deres slutfacit udelukkende er til glæde og velsignelse for levende væsener, møder vi således her bag naturens skabelsesprocesser også dette guddommelige "noget, som er". Det er således ikke blot planternes, dyrenes og menneskenes livsformer og manifestationer, der udgør urokkelige livsytringer. Vi møder således i de såkaldte "naturens kræfter", under hvilke, ikke blot elementerne og klimaforhold, men også kloder, sole og mælkeveje henhører, dette guddommelige "noget, som er". Der er således urokkeligt et "jeg" bag disse kræfter eller gigantmanifestationer, hvorved disse også bliver synlige som "livsytringer". Vi er således blevet vidne til, at alt er levende. En hvilken som helst bevægelse, stor eller lille, kan ikke eksistere uden at være et led i en skabelse. Da denne skabelse i sit slutfacit er hundrede procents logisk, hvilket vil sige: er til glæde og velsignelse for levende væsener, er den udtryk for et forudgående jegs begær efter at manifestere denne glæde og velsignelse. Vi har således set, at alle eksisterende manifestationer uden undtagelse er levende væseners manifestationer. Vi har set, at disse manifestationer eller skabelser foregår ved hjælp af de levende væseners organismer. Uden disse ville en hvilken som helst skabelse være en total umulighed. Organismer udgør således hver især et livsbetingende skaberedskab for sit ophav, hvilket altså vil sige: jeget eller det guddommelige "noget" bag organismen. Da alle organismer er bygget således op, at de danner manifestationsredskab for sit ophav eller jeg, men samtidigt også udgør univers eller kosmisk livs- eller opholdsrum for de i denne eksisterende mikrovæsener, ligesom vi selv med vore egne organismer er mikrovæsener i det univers eller verdensalt, der eksisterer uden om os, bliver vi hermed vidne til, at alle eksisterende levende væsener både i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos danner en sammenhængende, uadskillelig enhed. Det er denne enhed, vi kalder "verdensaltet". Verdensaltet er således en levende, arbejdende organisme, igennem hvilken et evigt eksisterende guddommeligt "noget, som er", åbenbarer, manifesterer eller tilkendegiver sin urokkelige eksistens, sin vilje, sin almagt, sin alvisdom og sin alkærlighed. Vi har således her igennem vore kosmiske analyser, fundet ind til livsmysteriets fundamentale løsning: den evige altomfavnende levende Guddom. Vi oplever her hans åsyns strålevæld som levende, urokkelig virkelighed og de levende væsener som hans evige bevidsthedsorganer i denne virkelighed. Vor identitet, som evig og udødelig søn af denne evige Fader til alt levende, har vi således her fået urokkeligt stadfæstet.