Organismerne kan ikke være identiske med de jeger eller det "noget", der har frembragt disse
2640. Da alle skabte foreteelser, og hermed også væsenernes organismer, ikke blot har en begyndelse, men også uundgåeligt har en afslutning, bliver de nævnte foreteelser tids- og rumdimensionelle.De kan derfor ikke være identiske med den struktur i det levende væsen, ved hvilken organismerne og de igennem organismerne yderligere skabte ting er blevet til.Nævnte struktur, som vi har lært at kende, som det levende væsens jeg og overbevidsthed, eksisterede før de skabte ting blev til.Den kan derfor ligeså godt eksistere efter, at de skabte ting er opløste og ikke mere eksisterer.Væsenet kan således ligeså godt skabe en ny organisme igen, som det har kunnet skabe den organisme, det i dag eksisterer i.Vi har således her set, at verdensaltet åbenbarer to forekommende fundamentale realiteter: en kosmisk struktur omkring et evigt "noget" i Guddommen, og ligeledes en kosmisk struktur omkring et evigt "noget" eller jeg i ethvert levende væsen, samt et ocean af dette "noget" i form af Guddommen og dette "noget" i form af de af de levende væsener frembragte tids- og rumdimensionelle eller forgængelige skabte ting.Skabelsen og oplevelsen af disse skabte eller frembragte ting er det samme som livets oplevelse både for Guddommen og de levende væsener.
Tilbage til forsiden
Forrige