Livets Bog, bind 7
Intolerance, vrede og bitterhed imod væsener med en anden livsopfattelse end den, man selv tilhører, fører til tabet af fred og til død og undergang for sit ophav
  1. At al intolerance, vrede og bitterhed imod væsener af et andet udviklingstrin, moral og livsopfattelse, og som derfor har en tilsvarende anden væremåde end en selv, er skrigende overtrædelse af livslovene. Og hvis vreden bliver til forfølgelse, straf, krig, mord, drab og lemlæstelse, bliver denne vor intolerance eller væremåde absolut ikke nogen løftelse af det anderledes tænkende væsen, der er genstand for vor intolerance. Men derimod opnår vi med denne væremåde tabet af vor egen fred og glæde i sindet der, hvor det ikke fører til død, lemlæstelse og sygdom i vor egen skæbne. Den dom, hvormed vi dømmer andre, bliver således uundgåeligt bestemmende for graden af fred, lykke og glæde i vor egen skæbne.