Det Evige Verdensbillede, bog 1
10.  Moderenergien er overbevidsthedens materie og bindeleddet mellem "det faste punkt" og bevægelsen
Men "X2" i det levende væsen opretholder ikke alene spaltningen "den ene" og "de mange". Det ville i sig selv ikke føre til nogen som helst livsoplevelse, hvis ikke der eksisterede en modsætning til jegets absolutte totale stilhed eller identitet som det absolut "faste punkt". Denne modsætning kan kun eksistere som princippet "bevægelse". Princippet "X2" udløser hele den del af bevidsthedsfunktionen i det levende væsen, der ikke er tids- og rumdimensionel. Vi møder her den allerførste form for energi, som vi allerede kender under begrebet "moderenergien". Denne energi danner materie eller materiale for selve den evige og urokkelige struktur, ved hvilken jeget fremtræder som "et levende væsen". Det er denne struktur og jeget, der tilsammen udgør det levende væsens "overbevidsthed". Da hovedfunktionen i denne overbevidsthed i virkeligheden er det samme som væsenets "skæbnedannelse", kan nævnte overbevidsthed også udtrykkes som væsenets "skæbneelement". Moderenergien er overbevidsthedens drivkraft og materie. Den udgør i kraft af skæbneelementets organer eller struktur bindeleddet mellem jegets identitet som den absolutte "stilhed" eller alt livs absolutte "faste punkt" og dets modsætning "bevægelse".
Symbol af Martinus
Symbol 11
Det evige verdensbillede
Det levende væsen 2
Den evige Guddom og de evige gudesønner