Det levende væsens livsoplevelse er således en evig uophørlig funktion, hvad enten dette levende væsen er gigantvæsenet verdensaltet, der er det samme som Guddommen, eller det er de, i dette verdensalt eller Guddommen eksisterende levende væsener. Det, der således er evigt og uforgængeligt ved det levende væsen, er jeget, dets overbevidsthed, hvilket vil sige: polprincippet, skæbneelementet, grundtalentkernerne, skæbnetalentkernerne, og de hertil knyttede evige bindeledsorganer for jegets eller overbevidsthedens forbindelse med den tids- og rumdimensionelle del af dets samlede organisme, samt moderenergien og urbegæret.