Men hvorledes bliver nu disse materier til hele den verden af "skabte" foreteelser, som selve verdensaltet udgør? – Og hvad er det, verdensaltet udgør eller består af? – Som vi allerede har set i livsenhedsprincippet, består det udelukkende af levende væsener inden i levende væsener eller rettere, levende væseners organismer inden i levende væseners organismer. Dette vil igen sige, at disse organismer alle uden undtagelse er makroorganismer for de organismer, der eksisterer inde i dem som mikroorganismer. Disse er også makroorganismer for de mikroorganismer, der forekommer i deres indre og således fortsættende i det uendelige. Ethvert levende væsens "skabte" organisme udgør altså et livsrum eller et univers for levende væsener samtidigt med, at den er manifestations- og oplevelsesredskab for dens jeg eller ophav. Der er således ligeså mange universer til, som der er levende væseners organismer. Men menneskene er ikke vante til at opfatte det univers, de lever i, som en organisme, skønt det åbenbarer alle en organismes principielle livsfunktioner: fordøjelse, blodomløb, åndedræt og mange andre umiskendelige livsytringer, der er fuldstændigt analoge med livsfunktionerne i vor egen organisme, der gør denne til bolig eller univers for mikrovæsenerne i dens indre.