Men bevægelse kan umuligt være dødens kendetegn. Da hele det for sanserne tilgængelige verdensalt består af bevægelse, forandring og skabelse, kan intet som helst blive ved med at være i samme tilstand, alt er under forvandling og dermed permanent i bevægelse. Al normal nydelse fører altså til mættelse samt til hunger efter modsætningen. Den næste grundenergi, hvilket vil sige: "tyngdeenergien" er identisk med alt, hvad der kommer ind under begrebet ild. 3. De farvede felter imellem de sorte tværstriber på symbolet udgør tilværelsesplanerne. Da dette "noget" er absolut "stilhed", kan det i sig selv ikke være "levende". Det levende væsens og dermed også verdensaltets grundanalyse udgør således "et treenigt princip", der altså i sin analyse udgør "jeget", "skabeevnen" og "det skabte". Det jordmenneskene kender bedst af denne ydre verden, er naturligvis de organismer, de opfatter som "mennesker", "dyr" og som "planter". Resultatet af denne skabeevne er jegets i materien skabte legemer, organer eller strukturer. Da væsenerne kun havde en meget elementær, intellektuel begavelse, ville de umuligt kunne være blevet hjulpet ved en hundrede procents kosmisk videnskab. På et givet stadium i væsenets udvikling fødes det religiøse princip i dets mentale struktur. Man forstår her, hvorfor Kristus påbød menneskene at elske Gud over alle ting og deres næste som dem selv. Efterhånden som menneskeheden udviklede sig fra primitiv naturmennesketilstand og frem til en mere human og kulturel væremåde, måtte de naturligvis have verdensgenløsere eller kosmiske førere af tilsvarende højere humane og kulturelle kvalifikationer. 3. Lyscentret foroven, hvorfra strålerne udgår, symboliserer det skabende "noget" eller Guddommen. Igennem symbolteknikken er den åndelige eller kosmiske verdens detaljer således gjort fysisk tilgængelige. Den er urokkeligt livets kendetegn. Absolut ubevægelighed findes således ikke uden i de levende væseners evige, uforanderlige og dermed udødelige jeg, som netop derved udgør livets absolut eneste eksisterende "faste punkt", ikke et "skabt" fast punkt, men derimod et fast punkt der har den enestående egenskab at være uløseligt forbundet med to andre evige realiteter eller principper, med hvilke det udgør en udelelig enhed, ved hvilket det opfylder netop de tre betingelser, der kræves, for at det evigt kan fremtræde som et levende væsen. Ingen salighed eller nydelse kan derfor være uafbrudt evig. Den befordrer al varme, hvad enten denne varme kommer fra solen eller fra vor egen organisme. Vi ser, at der på symbolet forekommer seks af disse, samt et halvt forneden og et halvt foroven. Det, der gør dette "noget" "levende", er dets urokkelige tilknytning til de to principper "X2" og "X3". Når disse tre principper udtrykkes som treenige, er det fordi, de urokkeligt er uadskillelige. Men efter erkendelsen af disse former for liv begynder det ufærdige menneskes evne til at erkende liv at være meget usikker. Af disse, den evige kosmiske skabeevnes forlængelsesorganer, er hovedsageligt kun de levende væseners fysiske legeme kendt af det ufærdige menneske. Denne videnskab måtte derfor af verdensgenløserne tillempes, ikke som en virkelig kontrollerbar, eksakt kosmisk videnskab, men derimod som forestillinger, der, om end de opfattedes af tilhængerne som bogstavelige, dog kun var symboler på eller lignelser af brudstykker af den virkelige sandhed. Dette gives igen næring igennem verdensgenløsningsprincippet og verdensgenløserne. Og ligeledes hvorfor de skulle tilgive og atter tilgive deres næste, ligesom han selv gjorde det på korset. Og de store, i dag gældende, verdensreligioner viser da også, at deres ophav har været i stand til at give menneskene store urokkelige, kosmiske facitter fra livsmysteriets løsning, men ganske vist kun som postulater eller dogmer uden intellektuel underbygning eller bekræftelse.
      Flammekorset symboliserer Guddommens totalt fuldkomne manifestation eller skabelse. De er iklædt en kunstig fysisk synlighed. Da hele verdensaltet kun består af bevægelse, kan der absolut ikke eksistere nogen virkelig eller absolut død. Da der ikke eksisterer nogen som helst anden form for fast punkt, idet hele det uendelige verdensrum udelukkende består af skabte ting, der er det samme som bevægelseskombinationer, og alt således er bevægelse, bliver det her til kendsgerning for den udviklede forsker, at ingen som helst realistisk eller absolut død kan eksistere. Derfor må mørkeoplevelsestilstanden og lysoplevelsestilstanden være skiftevis gentagelse om end i nye variationer. Den ville ikke betyde noget som helst, hvis ikke den netop var forbundet med den næste grundenergi: "følelsen". Disse to halve tilværelsesplaner skal her blot markere, at tilværelsesplanerne er en fortsættelse af forudgående tilværelsesplaner og på samme måde stadigt fortsætter fremover, ud over det afsnit, som symbolet udtrykker. Igennem de tre "X'ers" permanente eller evigt eksisterende tilstand som en uadskillelig enhed, fremtræder denne enhed som "et levende væsen". Hvis "jeget" ikke eksisterede, kunne "skabeevnen" heller ikke eksistere. Det er ikke særligt indstillet på, at mineralstoffer er levende, skønt det allerede forlængst har opdaget, at de udtrykker bevægelse, forandring eller skabelse. Selv om dette fysiske legeme og de øvrige skabte organer er tids- og rumdimensionelle, hvilket vil sige, at de er forgængelige og må udskiftes, så opretholder de dog evigt et uforgængeligt princip, nemlig det levende væsens oplevelse af livet. At disse symboler og forestillinger stadigt måtte ændres igennem nye verdensgenløsere til fordel for nye forestillinger og opfattelser alt eftersom tilhængerne voksede frem i erfaringer, viden og humanitet, er selvfølgeligt. Og det vil bringe væsenet frem til den totale fuldkommenhed, i kraft af hvilken det får "kosmisk bevidsthed" og dermed bliver bevidst i Gud, bliver ét med ham og oplever sin egen udødelighed. Han vidste, at disse hans bødler ikke vidste, at de saboterede deres egen livslykke eller kontakt med verdensaltets grundtone og dermed med livet og velværet ved at korsfæste ham. Dette skyldes ikke verdensgenløserne, men derimod den omstændighed, at menneskene endnu ikke var intellektuelle og humane nok til at kunne forstå disse facitters logiske eller videnskabelige udredning.
      Strålehavet symboliserer Guddommens altgennemtrængende skabende ånd, bevidsthed, vilje og almagt. Denne synlighed vil gøre det meget lettere for forskeren eller sandhedssøgeren at komme til forståelse af de kosmiske analyser i Livets Bog og dermed lette vejen for ham frem til det udviklingstrin, hvor han i kraft af sin egen kosmiske sansning selv direkte kan opleve livets storanalyser. Døden kan kun være en tænkt modsætning til livet. Der findes således absolut ikke andet end selve livet og det, der oplever og skaber livet. Og dette er jo netop kredsløbets analyse. Denne energi ligger til grund for alt, hvad der kommer ind under begrebet kulde. De seks tilværelsesplaner, der på symbolet forekommer mellem det halve tilværelsesplan foroven og det halve tilværelsesplan forneden, udgør en kosmisk livsepoke, vi har udtrykt som en "kosmisk udviklingsspiral". Da alle eksisterende levende væsener i verdensaltet er identiske med denne af de tre "X'er" bestående levende treenighed, bliver det her synligt, at de alle er absolut evige eller udødelige. Hvem skulle da dirigere eller benytte den? – Er ikke krystallisation en vidunderlig skabelse? – Da dette resultat af skabeevnen er lige så evigt som denne og jeget, kan vi også kun udtrykke dette som "noget, der er". Og således nåede menneskeheden frem til livets højeste vejledende forestillinger i religion, kulminerende i Kristi udødelige idealer, der bunder ud i livslovens urokkelige påbud: "Du skal elske Herren din Gud over alle ting og din næste som dig selv". Det er denne proces i sin totale udløsning, vi har givet navnet "den store fødsel". Derfor bad han for dem: "Fader forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gøre". Vi ser f.eks. hvor lidt menneskene har kunnet forstå af Jesu Kristi store facitudtalelser.
      I strålehavet ses markerede felter i mere eller mindre lyse toner, de udgør de kosmiske verdensimpulser, der udløser og opretholder oplevelsestilstandene og tilværelsesplanerne for de levende væsener. De kosmiske analyser, som symbolerne er udtryk for, udgør således den kortlagte vej for den modne forsker fremad imod oplevelsen af kosmisk bevidsthed og dermed imod oplevelsen af livsmysteriets løsning, de levende væseners udødelighed, oplevelsen af at være "ét med Gud" og dermed oplevelsen af at være "ét med vejen, sandheden og livet". Alt i verdensaltet er hundrede procent udtryk for liv. Livet er således identisk med bevægelse. Og er det ikke netop således, at vi ser, at menneskene her på jorden ikke er færdige med deres mørkeepoke? – Disse to grundenergier: tyngde- og følelsesenergien er således som vi skal se ikke blot og bar åndelige eller bevidsthedsmæssige foreteelser. Vi skal i et senere symbol komme tilbage til forklaringen af disse kosmiske spiralafsnit. De kan således aldrig nogensinde have begyndt og vil aldrig nogensinde kunne komme til at ophøre. Men når "skabeevnen" ikke eksisterede, ville "det skabte" jo også være en umulighed. Er det ikke ligeså med frostblomstdannelserne? – Et højere moralsk påbud kan umuligt gives, fordi en væremåde kan ikke være mere guddommelig. Det religiøse princip giver sig ikke blot udslag i en almindelig religiøs væremåde. Kun i en væremåde, hvor denne indstilling til næsten er det primære, eksisterer vejen ud af mørket, ud af krigen og frem til lyset, frem til den absolutte fred, den absolutte kontakt med det virkelige liv, kontakt med Forsynet og Guddommen. Han var derfor allerede i sin tid klar over dette og vidste, at det næste skridt i verdensgenløsningens hjælpeudfoldelse for menneskene måtte vente, til de havde gennemgået dommedagens lidelser og her fået deres bevidsthed, deres intellektuelle og humane evner mere udviklede.
      De mange cirkler symboliserer verdensaltets sole og kloder og de hertil knyttede levende væseners bevidsthedsliv. Der forekommer således i virkeligheden ikke noget som helst absolut udtryk for døden. Bevægelse er jegets liv. Lever de endnu ikke i stor udstrækning på princippet at dræbe? – De er i ligeså høj grad også fysiske foreteelser. Yderst til venstre og yderst til højre på symbolet ser vi nogle næsten kvadratiske felter. Der eksisterer absolut ikke noget som helst i verdensaltet, der kan adskille de her nævnte tre "X'er" fra hverandre, hverken i den ene store struktur eller i de mange små strukturer, som udtrykker de levende væsener. Dette af disse tre principper bestående levende væsen er hermed synligt som en evig realitet, hvad enten denne realitet er Guddommen eller gudesønnerne. Udviser de ikke utallige skønne plantetegninger? – Det er netop denne væremåde, der er "Guds billede" i hvis "lignelse" mennesket skabes. Det er også dette princip, der ligger bag materialismen, bag al politik og alle andre arter af fremtrædende bevidsthedsformer. Og da måtte verdensgenløsningen blive – ikke postulater eller dogmer – men derimod ren, kosmisk videnskab, altså en fundamental intellektuel underbygning af de kosmiske facitter i sammenhængende tankerækker, kontrollerbar igennem udviklet human og intellektuel tænkning.
      Dobbeltcirklen symboliserer jordkloden og dens menneskehed. Men noget, der ikke eksisterer, kan jo heller ikke give udtryk for nogen eksistens. Uden bevægelse ville jeget ikke have noget liv, og der ville ikke kunne eksistere noget som helst levende væsen, ja, Gud ville heller ikke have noget liv. De dræber dyr og mennesker, de påfører andre levende væsener stor lidelse. Da tyngdeenergien har en udvidelsestendens, medens følelsesenergien har en sammentrækningstendens, opstår der en spænding overalt, hvor disse to grundenergier er organisk forbundet. Farven på disse felter udtrykker spiralafsnittets seks tilværelsesplaner læst fra neden og opefter: planteriget (rød farve), dyreriget (orange farve), menneskeriget (gul farve), visdomsriget (grøn farve), den guddommelige verden (blå farve) og salighedsriget (lys indigo farve). Da manifestation og oplevelse af liv udelukkende betinges af den nævnte treenighed, vil der ingen som helst mulighed være for liv og dermed for oplevelse og skabelse, hvis der havde været en tid, hvor denne treenighed ikke eksisterede. Jeget og skabeevnen kan aldrig nogen sinde have begyndt, thi i så fald måtte der forud have eksisteret en tid, hvor de nævnte to foreteelser ikke eksisterede; hvordan skulle de da være blevet til? – Hvad med jordkloden, der udgør jordmenneskenes fysiske livsrum. Men disse høje idealer er også kun tilpasset for mennesker, der endnu beherskes af det religiøse instinkt, mennesker, der endnu kan tro blindt uden nogen som helst trang til eller hunger efter nogen intellektuel udredning eller virkelig, logisk begrundelse, når blot de pågældende idealer er givet af autoriteter. Men det fører urokkeligt og sikkert det levende væsen frem til nævnte "store fødsel" og den heraf følgende kosmiske bevidsthed, der sætter det i stand til at opleve hinsides tid og rum, hvorved dets sansning står himmelhøjt over det almindelige, ufærdige jordiske menneskes sansning og oplevelse. Det er denne videnskab, han udtrykker som "talsmanden den hellige ånd". Vi ser, den er i berøring med tre verdensimpulser, en forneden, der er ved at svinde bort fra dens område. Vi har også set, at ophavet til bevægelse og dermed ophavet til skabelse og oplevelse er verdensaltets levende væsener. Men til gengæld, hvis jeget eller Gud ikke eksisterede, ville der absolut heller ikke eksistere nogen som helst bevægelse og dermed ingen som helst skabelse eller livsoplevelse. De lever således i strid med hverandre. Denne spænding er identisk med alt, hvad der kommer ind under begrebet "kraft".
      Mellem de farvede felter på symbolet yderst til højre og venstre ser vi seks farvede figurer, der strækker sig igennem de på symbolet markerede tilværelsesplaner. Uden et "jeg", uden en organisme og uden oplevelse og skabelse vil der kun kunne eksistere et absolut "intet" der, hvor verdensaltets umådelige ocean af oplevelse og skabelse i dag eksisterer som et strålende evigt liv, hvis grundtone er kulminerende intellektualiseret følelse, der igen er det samme som kulminerende kærlighed. "Noget" kan ikke komme af "intet", ligesom "intet" umuligt kan blive til "noget". At opfatte denne som et levende væsens organisme hører også med til det næsten umulige for mange mennesker. Dette er barneprincippets indstilling til forældreprincippet eller det ufærdige menneskes indstilling til verdensgenløsningsprincippet. Det er i kraft af denne form for sansning, at nærværende symboler og analyser er blevet skabt og ligeledes det hovedværk, de danner et supplement til. Denne overførelse af kosmisk eller åndelig videnskab til menneskeheden bliver verdensgenløsningens sidste store hjælpeindsats. Derefter ser vi en, som endnu næsten helt behersker eller udfylder jordens område. De levende væsener er hver især ophav til bevægelse i form af skabelse og oplevelse. Et virkeligt "intet" ville eksistere der, hvor det evige liv i dag, som Guds ånd over vandene befordrer adgangen til det evige lys i Guddommens strålevæld. Sygdomme, sorger, bekymringer, invaliditet, unaturlige dødsfald og verdenskrige hersker endnu på jorden. Og uden kraft ville absolut ingen som helst bevægelse kunne finde sted. Disse figurer udtrykker de seks grundenergiers lovbundne evige udfoldelsestilstand. Det treenige princip er således det levende væsens absolutte livsoplevelsesfundament. Og ligeså med de andre himmellegemer: sol- og mælkevejssystemer? – Igennem denne videnskab når menneskeheden frem til dens færdiggørelse i Guddommens skabelse. Foroven ser vi en impuls, som begynder at få indpas i nævnte område. Det er disse to foreteelser, der kendetegner det levende væsen som levende. Menneskene har endnu ikke i mørket nået den totale mættelsestilstand og er således meget langt fra den totale oplevelse af lysepoken, selv om der også i visse tilfælde kan spores en begyndende sult eller hunger efter denne epoke. Og uden bevægelse ville ingen som helst livsoplevelse, ingen som helst skabelse kunne finde sted. Vi ser, at hver figur har et smalt felt, det symboliserer, at hver grundenergi har et latent eller et mindsteudfoldelsesstadium. Det er i virkeligheden dette treenige princip, der i den kristne verdensreligion er symboliseret i udtrykkene "Faderen", "sønnen" og "den hellige ånd". Disse foreteelser er menneskene heller ikke vante til at opfatte som manifestations- og oplevelsesorganer eller legemer for det samme usynlige "noget", som udgør jeget i de levende væsener. Igennem den bliver det jordiske menneske efterhånden til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse". Af disse impulser symboliserer den førstnævnte de primitive menneskers bevidstheds- eller åndsliv, medens den næste symboliserer den verdensimpuls, fra hvilken buddhismen, kristendommen og islam er udgået. Denne hunger giver sig særlig udslag i længslen efter en varig fred og de heraf affødte fredsbevægelser, fredspropaganda og antimilitarisme. Hele naturens store skabelsesproces befordres således også ved den kraft eller spænding, som kombinationen af tyngde- og følelsesenergien, altså ild- og kuldeenergien afføder i naturen. Dernæst ser vi, at figurerne udvider sig igennem to felter frem til deres største udvidelsesfelt i det tredje stadium, hvorefter de fra dette stadium og igennem de to næste stadier indsnævrer sig igen til et latent eller mindsteudfoldelsestilstand i det sjette stadium, hvorefter de atter vil gentage rytmen og således fortsættende. I senere analyser skal vi se, hvorledes "X1" er "Faderen", "X2" er "sønnen" og "X3" er "den hellige ånd". Og Guds skabelse af mennesket er dermed sket fyldest. I Livets Bog er denne impuls betegnet som "den gamle verdensimpuls", medens den tredje verdensimpuls i samme bog er udtrykt som "den nye verdensimpuls". Det er denne ild- og kuldekombination eller organiske forbindelse i vort eget fysiske legeme, der danner dettes normaltemperatur. Dette symboliserer, at enhver grundenergi efter sit latente eller mindsteudfoldelses stadium igennem to stadier tiltager i udfoldelse for at kulminere i kapacitet i det fjerde stadium, hvorefter den fra dette stadium og igennem det femte og sjette stadium aftager i udfoldelse og når sin latente eller mindste udfoldelse i et nyt spiralafsnit. Vi vil således få at se, at "Faderen" er et symbolsk udtryk for verdensaltets evige og absolut eneste virkelige "Guddom". Det er selv blevet til vejen, sandheden og livet. – Denne impuls vil efterhånden overflødiggøre religionerne og trosformerne, idet den vil klargøre den religiøse eller virkelige side af livet som absolut videnskab. Og den spænding, som dette forhold imellem ild og kulde i vor organisme opretholder, er det samme som vor livskraft. Mellemrummene mellem de sorte tværstriber er som før nævnt tilværelsesplanerne. "Sønnen" er et symbolsk udtryk for verdensaltets levende væsener, medens den hellige ånd er et symbolsk udtryk for denne ene altomfattende Guddoms bevidsthed. Og således er verdensgenløsningsprincippet et fundamentalt bærende kærlighedsprincip, der gør Guddommen til forsyn og fader for alle levende væsener. Den vil afsløre livsmysteriets løsning som kendsgerning for jordens mennesker og vise, at "Guds ånd over vandene" er en evig Guddoms altomfavnende velsignelse, i hvilken vi alle lever, røres og er. Uden disse to store grundenergier: følelse og tyngde ville al materiedannelse og dermed al fysisk livsudfoldelse være en total umulighed. På symbolet ser vi hver grundenergis udfoldelsestilstand eller kapacitet i hvert tilværelsesplan. (Dette symbol er yderligere forklaret i Livets Bog, 1. bind). Al kraft i verden udløses således af spændingen mellem disse to energiers organiske kombination. På det nederste tilværelsesplan på symbolet ser vi, at instinktenergien (rød farve) forekommer i sin største udfoldelsestilstand eller højeste kapacitet. Dette gælder også klodernes, solenes og mælkevejssystemernes manifestationer, bevægelser og baner i det evige rum. Dernæst kommer tyngdeenergien (orange farve). Alle eksisterende tankearter og hele vor bevidsthedsfunktion, vor væremåde, enhver handling, lige fra udfoldelse af had til kærlighed, er baseret på et forhold imellem disse to grundenergier. Den forekommer i sit stadium før kulminationsstadiet. Disse grundenergier danner altså livskraften ligesåvel i naturens eller verdensaltets skabelsesprocesser som i de i vor egen organisme og mentalitet manifesterede skabelsesprocesser. Den næste grundenergi er følelsesenergien (gul farve). Den er i sit første stadium efter det latente. Efter denne kommer intelligensenergien (grøn farve). Den forekommer her i sin mindsteudfoldelse eller latente tilstand. Dernæst kommer intuitionsenergien (blå farve). Den er i sit sidste stadium før det latente. Tilsidst kommer så hukommelsesenergien (lys indigo farve). Den befinder sig i det næstsidste stadium før det latente. Hvorfor har de religiøse idealer, som er forkyndt menneskene igennem årtusinder, ikke kunnet forhindre disse djævlemanifestationer og den heraf følgende dødsrallen, invaliditet, sygdom, nød og amoral? – Det er denne kombination af grundenergierne, der danner planteriget. Er det ikke netop her synligt, at de overleverede religiøse idealer eller dogmer, hvor guddommelige de så end har været, ikke har kunnet fri menneskeheden fra denne dommedagens rædselsepoke? – Vi ser, hvorledes denne grundenergikombinations forvandling fører til det næste rige, nemlig dyreriget og videre frem til menneskeriget, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget, for herefter at fortsætte i form af et nyt planterige, dyrerige, menneskerige osv. Ja, ser vi ikke netop, at menneskene ligefrem vokser fra disse idealer, næsten som børn vokser fra klæder og sko? – Disse riger kunne vi også, som før berørt, henholdsvis kalde: instinktriget, tyngderiget, følelsesriget, intelligensriget, intuitionsriget og hukommelsesriget, alt efter den grundenergi der kulminerer i det pågældende rige eller tilværelsesplan. At man derfor mister evnen til at tro på dem er naturligt.
      Vi har set de seks grundenergiers kombination og kapacitet i hvert tilværelsesplan. Er ikke millioner af mennesker blevet materialister, blevet gudløse? – Vi skal ved hjælp af de næste symboler forklare nærmere, hvordan disse grundenergier er materie for det levende væsens mentalitet, organisme og væremåde og vise, hvorledes disse skiftende grundenergikombinationer er det evige livs fundament og garanti for ikke blot alle eksisterende levende væseners udødelighed og evige liv, men også for at dette evige liv bliver en garanti for en evig oplevelse af en kulminerende visdom og kærlighed. Er det ikke lige så urokkeligt en kendsgerning, at dette tal stadig vokser? – At der bliver flere og flere tomme stole i kirkerne eller i gudshusene under gudstjenesterne? Bliver det ikke herved en kendsgerning, at de allerhøjeste livsbetingende kosmiske sandheder, religiøse påbud eller dogmer er blevet mystik, er blevet noget, man ligefrem mener, intelligente mennesker ikke kan nedlade sig til at beskæftige sig med eller tro på? – Er det menneskene, der er noget i vejen med, eller er det de religiøse idealer, der er forkerte? –