I overbevidstheden findes yderligere et center for hver af de seks grundenergier. Disse centre har vi udtrykt som "grundtalentkerner" eller "spiralcentre". De udgør det inderste sæde for det levende væsens evner og anlæg. I kraft af disse talentkerner eller centre kan væsenets evner og anlæg overleve den fysiske organismes død eller undergang og derefter komme til medvirkning i en ny fysisk organismes skabelse. Jeget kan derved gennem den komme til at opleve en ny fysisk tilværelse og således fortsættende. Det er den udskiftning af de fysiske legemer, vi kalder "reinkarnationen". Igennem overbevidstheden udløses også en evig strøm i form af et begær. Dette begær udgør den inderste kilde til alle andre eksisterende begær i det levende væsen. Vi har derfor kaldt dette begær for "urbegæret". Igennem moderenergien forbindes dette begær med grundenergierne, som derved i kraft af en særlig struktur holdes i funktion. Det samlede område i overbevidstheden, i hvilket disse væsenets højeste, evige eller uforgængelige livsstrukturer har sit sæde, har vi udtrykt som det levende væsens "skæbneelement".