21. På symbolet ser vi dette helvede eller mørkets kulmination symboliseret. Vi ser i baggrunden silhuetten af en by. Denne skal symbolisere jordmenneskehedens nuværende kulturområde. De mange huse, kupler, tårne, spir og fabriksskorstene, skal symbolisere de mange guddommelige tekniske goder, som den moderne, materialistiske videnskab har skænket menneskene, dem skal vi komme tilbage til siden. Men hvor guddommelige disse den materielle videnskabs goder så end er, har de ikke kunnet give menneskene tryghed eller verdensfred. De nærer både krigsfrygt, dødsfrygt og økonomisk frygt ligesom den nævnte videnskabs repræsentanter selv. I modsat fald ville de aldrig være gået med til at skabe de forfærdelige helvedesforeteelser i form af kernevåben og grusomme døds- og lemlæstelsesmidler, som de i deres manglende kosmiske viden har skænket menneskeheden i den tro, at de var et middel til afskaffelse af krig. Det er selvfølgelig gjort i den allerbedste hensigt. Hvordan skulle disse den nævnte videnskabs ophav, der på grund af deres stærke intelligensmæssige, materielle udvikling har mistet deres religiøse instinkt og dermed evnen til at tro på alt religiøst, alt åndeligt, kunne handle anderledes. De har derfor kun evne til at acceptere foreteelser, der kan vejes og måles. Men det, der styrer og leder alle bevægelser og dermed skabelse, kan de ikke opleve med deres rent materielle, fysiske sanser, da dette jo ikke er fysisk. Det kan derfor heller ikke vejes og måles. Og da de ikke har den evne, med hvilken dette styrende og ledende i de levende væseners organismer kan opleves, hvilket vil sige intuitionsevnen, tror man ikke på dets eksistens. De kan derfor ikke acceptere dette over alle ting hævede guddommelige element, vi har udtrykt som X1, og som udgør jeget i de levende væsener og dermed tilsammen Guds jeg. Den materielle videnskab er derfor en rent gudløs videnskab. Den kan ikke vejlede eller hjælpe menneskene i religiøse eller dybtgående sjælelige kriser. Og da den skaber tvivl om den åndelige eller højpsykiske verdens eksistens, er den med til, om end ikke tilsigtet, at gøre verden materialistisk og gudløs. Dette stimulerer igen menneskenes tro på overlegen våbenmagt som beskyttelse imod krig, hvad der kommer til syne i deres kapløb med hensyn til skabelse af de mest djævelske og ødelæggende krigsvåben. Men det er ikke blot hos videnskaben, at det religiøse instinkt er degenereret til fordel for intelligensevnens udvikling. Indenfor overordentlige store områder i menneskeheden breder materialismen sig i form af kold gudløs politik. På symbolet er denne gudløse materialisme symboliseret i den mørke himmel. Dødningehovedet symboliserer den kolde materialismes opfattelse, at døden er en total udslettelse af det levende væsen. Det har altså, ifølge denne opfattelse, ingen som helst eksistens udenfor dets fysiske organismes begyndelse i moders liv og efter dets organismes død og opløsning. Hvis dette virkelig var tilfældet, til hvad nytte så det fysiske jordliv? – Der er mennesker, der er født til verden blinde. Hvorfor skal disse mennesker aldrig nogen sinde se den fysiske verden? – Der er mennesker, der på andre måder er fødte som livsvarige invalider. Skal disse mennesker aldrig nogen sinde komme til at opleve den sunde velskabthed, som andre mennesker er fødte med? – Der er mennesker, der er fødte med et sindelag, der bringer dem i ufred og strid med andre mennesker hele livet igennem. Skal disse mennesker aldrig nogen sinde komme til at opleve at have et sindelag i kraft af hvilket de kommer til at leve i fred, harmoni og glæde i samlivet med andre mennesker? – Hvorfor fødes nogle mennesker til stor rigdom og velvære og andre i fattigdom, armod og fornedrelse? – Hvis menneskene kun lever et enkelt jordliv og ud over dette aldrig nogen sinde har haft og aldrig nogen sinde vil få nogen livets oplevelse, ville de levende væseners livsoplevelse således være et ocean af rystende uretfærdighed. Denne materialismens opfattelse af livet og tilværelsen er ikke stimulerende eller opmuntrende for væsener i mørket, lidelserne eller helvede. Den er med til at stimulere til livslede og selvmord. Den viser absolut ikke vejen mod lyset. Denne gudløshedens og materialismens himmel er således natsort. Her lyser ingen sol eller stjerner. Her står kun døden, udslettelsen eller tilintetgørelsen som slutfacit. Her eksisterer den død, der skulle blive følgen af nydelsen af kundskabens træ. Her lever menneskene i den såkaldte forbandelse, der skulle bevirke, at mennesket i sit ansigts sved skulle æde sit brød. Her eksisterer de i verdensgenløsningen eller Bibelen forudsagte "krige og rygter om krige", – "Folk skal rejse sig mod folk, og der skal være hungersnød og jordskælv her og der". Yderligere hedder det i Kristi forudsigelser, at "de som er på tagene stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans hus; og den som er på marken, vende ikke tilbage for at hente sine klæder". Og siger han ikke netop videre: "Men ve dem, som er frugtsommelige og dem, som give die, i de dage!" – Og er det ikke netop det, vi er vidne til? – Har vi ikke hørt rygter om krige og oplevet krige af raffineret dræbende kunnen af et format så stort, at der aldrig nogen sinde i jordens historie er forekommet noget tilsvarende. Al fortidig drabs- eller krigskunnen har i forhold hertil næsten været at betragte som mikroskopisk. Og hvad med at komme ned fra tagene eller hjem fra marken under atombombeudladningen i Hiroshima og Nagasaki? – Var der nogen, der kunne komme bort fra det djævelske, altødelæggende lynglimt, i hvilket denne nævnte bombeeksplosion fandt sted? – Hvordan med de frugtsommelige kvinder? – Ramte helvedesglimtet ikke også dem, så de blev invalide og fødte misdannede fostre til verden? – Har vi ikke også oplevet i dette dommedagens mørke her i det tyvende århundrede, at man med gaskamre og andre rædselsmetoder søgte at udrydde et helt folk? – Tænk hvilke tilbagekommende mørke skæbnebuer der her kom til udløsning mod dette folk. Og tænk hvilke skæbnebuer dets forfølgere derved har udløst, og som før eller senere vil komme tilbage til udløsning eller manifestation imod dem selv. Den jordiske menneskehed befinder sig således i kulminationen af spiralkredsløbets mørkesfære. Grundet på sin ufærdige tilstand, dens manglende kosmiske viden eller videnskab og manglende næstekærlighedsevne kan den umuligt opfylde fuldkommenhedens love, væremåde og skabelse. Og derfor bliver dens væremåde i tilsvarende grad ragnarok, dommedag eller helvede, som vist på symbolet.