Som vi i foranstående har set, er der megen hedenskab eller afsporing i den almengældende forkyndelse af kristendommen. Og denne afsporing er altså i særlig grad baseret på den totale fejlagtige opfattelse af mørkets eller det såkaldte "ondes" natur. Troen på en guddom, man mener bliver vred og hævner og straffer, har blandt andet igennem tiderne affødt eller vedligeholdt det dødbringende tankeklima, vi allerede kender fra symbol nr. 3 under udtrykket "intolerance". Dette tankeklima har huseret, og huserer fremdeles, i større eller mindre grad indenfor de religiøse sekter og samfund. Ligeledes er den såkaldte "hellig vrede" og "retfærdig harme" kun camoufleret intolerance, had, vrede, eller bitterhed. Den "hellige vrede" og "retfærdige harme" er lige så forkerte handlemåder som al anden form for manifestation af "det onde". Har Verdensgenløseren ikke netop som før nævnt sagt, at man skal tilgive sine fjender – ikke blot syv gange dagligt – men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange dagligt? – Nej, i de kosmiske love er der ikke noget som helst påbud eller opmuntring til at opfatte nogen som helst vrede, had eller bitterhed som "retfærdig" eller "hellig". At forsvare had, vrede, harme og bitterhed som "retfærdig" eller "hellig" kan kun det ufærdige og endnu primitive menneske gøre, der ikke kender noget som helst til skæbneloven eller verdensaltets struktur og derfor heller ikke forstår de store guddommelige påbud fra Verdensgenløseren. Så længe menneskene tror, at Guddommen kan blive vred, hævne og straffe, hvad skal da inspirere menneskene til at aflægge disse dyriske tilbøjeligheder eller vaner? – Hvad skal da inspirere dem til at tilgive deres fjender? – Hvordan skal menneskene blive frigjorte fra mørket, det onde og dets følger: krig, mord, drab, ulykker, sorg og lidelse, så længe dette sindelag kan få støtte i religionen som "retfærdigt" og "helligt"? – Bliver ikke netop enhver krig med dens rædsler, myrderier, lemlæstelser, tortering af mennesker, ødelæggelser af kulturværdier, dens brug af atom- eller kernevåben osv. udråbt af dens ophav som "retfærdig", ja, endog undertiden som "hellig"? – Men intet som helst tankeklima kan være helligt uden den totale næstekærlighed, der gør sit ophav til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse". Og dette menneske er hverken krigeren, morderen, røveren, bedrageren eller hævneren. At tro, at sådanne væseners tankeklimaer på nogen som helst måde kan være "hellige", er overtro og afsporing. Overtro og afsporing kan igen kun føre til ulykke og lidelse, til unaturlig fysisk død og undergang. Et sådant tankeklima er ikke kristendom. Det kan højst være hedenskab.