Vi ser her, at det såkaldte "onde" i absolut forstand ikke er ondt. Det er et absolut gode. Uden oplevelsen af dette, som foran berørt, ville intet som helst væsen nogen sinde komme til at se Gud og komme til at blive i hans billede. Det er rigtigt, at det er et meget, meget ubehageligt gode. Men det er jo netop derfor, at man i samme grad kan komme til at opleve livet som et tilsvarende meget, meget behageligt gode, som et altoverstrålende guddommeligt lys og salighed. Uden denne guddommelige, evige anordning i verdensaltets struktur eller i Guds åbenbaring ville intet som helst væsen eksistere. Et evigt "intet" ville eksistere der, hvor verdensaltets umådelige livsflod i dag vælder frem igennem evigheden.