Med overvindelsen af den sidste rest af den dyriske natur i væsenets psyke udvikledes det til modtagelighed for permanent kosmisk bevidsthed, hvilket vil sige en permanent dagsbevidsthedsoplevelse af hele den psykiske, åndelige eller kosmiske verden. Med denne proces bliver det totalt åndeligt suveræn. Det oplever rent vågen dagsbevidst Guddommen, det lever i dagligt bevidst samvær med denne og er i hundrede procents kontakt med samme almægtige væsens bevidsthed. Det er igennem sådanne væsener, fremtrædende som verdensgenløsere af forskellig højde i udviklingen, at Guddommen styrer verdenerne, leder væsenernes psyke ind i hvert udviklingstrins særlige moralske standard for til sidst igennem de færdigtudviklede væsener, altså væsener med totalt kristusbevidsthed, at lede dem til færdigudvikling i samme høje bevidsthedsstandard, frem til total åndelig suverænitet, frem til at være ét med Guddommen.