59. Hovmodets og ærgerrighedens tankearter. – Figur nr. 12
På denne figurs farver ser vi, at den også i nogen grad symboliserer det dræbende princip, selv om dens istænk af gul farve udtrykker humanitet. Det fundamentale i de tankearter, samme figur symboliserer, er selvdyrkelse. Hovmodet er en tankeart, i hvilken væsenet overvurderer sin egen mentale eller fysiske kapacitet. Det opfatter mere eller mindre sig selv som alle andre mennesker overlegen, ganske uden at der foreligger noget som helst berettiget grundlag herfor. Det praler med denne sin falske kapacitet, som det har suggereret sig selv til at tro er virkelig. Dette tankeklima kan ofte udarte sig til storhedsvanvid, såvel åndeligt som fysisk, såvel religiøst som politisk. Hvis sådanne væsener samtidigt er inhumane eller brutale, kan de blive højst uhyggelige, der hvor de får magt, f.eks. som diktator over et folk. Da bliver der krig, mord og drab, tortur og undertrykkelse. Der bliver ragnarok eller helvede i deres fodspor. Det kan naturligvis kun ramme et folk, der er prædestineret for en sådan mørk karma.
      Her møder vi også ærgerrigheden eller begæret efter at blive dyrket, æret og anset. Dette afføder igen forfængelighed, pyntesyge, snobberi og selvglæde. Bagtalelse eller nedsættende omdømme af sin næste er heller ikke ukendt inden for tankeklimaet her. – Til venstre for figur 12 i udviklingsafsnittet nr. 25, ser vi nogle tankeklimaer i deres spæde begyndelse og som kommer til sin fulde udvikling i de overliggende udviklingsafsnit. Disse tankeklimaer skal vi komme tilbage til senere. I udviklingsafsnittet nr. 25 har vi så kun tilbage at nævne det psykiske eller okkulte tankeklima, der er markeret som nr. 17. Det er dette tankeklima, der ligger til grund for al magi, såvel i sort som i hvid udførelse eller manifestation. Det drejer sig også her om clairvoyance, trancetilstande, materialisation og dematerialisation, bevidste, viljemæssige udskillelser af det åndelige legeme fra det fysiske samt evnen til at opleve i denne tilstand, og evnen til at huske denne oplevelse, når det fysiske legeme atter tages i besiddelse af dets ophav. Den orangefarvede sammensætning forneden på figuren symboliserer, at magien eller den psykiske begavelse, som den udtrykker, er mest i mørkets tjeneste i det pågældende udviklingsafsnit. Magien er hovedsageligt meget hæmmet eller afskaffet inden for kulturmenneskenes område, hvilket den strenge inkvisition i sin tid var med til at bevirke.