Det Evige Verdensbillede, bog 3
5. Stjernefelt nr. 3
Alle eksisterende skabelsesprocesser, alle levende væseners manifestationer, alle naturens processer og bevægelsesarter, kan kun eksistere i form af denne årsags- og virkningstilstand. Ved en nærmere iagttagelse ser vi, at denne årsags- og virkningstilstand er logisk, hvilket vil sige, at den udløser sig i et ocean af skabelsesprocesser, der i sit slutfacit er til glæde og velsignelse for levende væsener. Er ikke netop alle de levende væseners organismer skabte foreteelser, der er til glæde og velsignelse for deres ophav. Er ikke ethvert organ i disse organismer ligeledes til glæde og velsignelse for organismen og dens ophav? – Er ikke naturens skabelse af de modne frugter, der udgør sund føde for levende væsener, til glæde og velsignelse? – Er ikke solens lys og varme til så megen glæde og velsignelse for de levende væsener, at det ligefrem er en livsbetingelse for deres fysiske eksistens? – Men der er mange af naturens skabelsesprocesser, der ikke er færdige. Disse kan naturligvis ikke opfylde formålet at være til glæde og velsignelse for levende væsener. Til disse endnu ikke færdigskabte foreteelser hører blandt andet de jordiske mennesker. Deres mentalitet og væremåde er endnu ikke så færdigskabt, at de permanent kan være til glæde og velsignelse for levende væsener. Det er jo derfor mørket florerer inden for menneskeheden. Men slutfacittet på denne menneskehedens skabelse bliver urokkeligt til glæde og velsignelse for hvert enkelt menneske selv og dermed for hele menneskeheden.
      Når naturens skabelsesprocesser i deres slutfacit er til glæde og velsignelse for levende væsener, og denne naturens skabeevne også bringer menneskenes skabeevne og væremåde frem til i deres slutfacit at være til glæde og velsignelse for levende væsener, bliver det vældige ocean af skabelse, som igennem verdensaltets skabeevne bringes til udfoldelse, således udelukkende til glæde og velsignelse for alle verdensaltets eksisterende levende væsener. Denne altoverstrålende totale fuldkommenhed, som denne verdensaltets samlede skabelsesproces, der må udtrykkes som Guddommens skabelsesproces og væremåde, repræsenterer, har vi på symbolet symboliseret ved korsets tegn, da dette er lysets og fuldkommenhedens symbol. Det var på dette Kristus tilgav sine bødler og åbenbarede hermed kærlighedens kulmination og vejen til efterfølgelse for den ufærdige menneskehed.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 32
De tolv grundfacitter eller livsmysteriets løsning