til symbol nr. 59
 
Livets Bog, bind 2, stk. 295-296295. De kosmiske analyser viser, at "dynamit", "krudt" eller andre fysiske sprængstoffer ikke blot og bart er fysiske foreteelser, ved hvilke man kan sprænge vej gennem klipper og bjerge eller tilintetgøre andre væseners organismer og ejendom, men at de også i stor udstrækning i en bestemt zone i tilværelsen er den førende livsenergi i selve de levende væseners organer, kød og blod. Hvis de eksplosive energier ikke ligeså godt kunne eksistere i væsenernes bevidsthed og komme til udløsning igennem deres organer, kød og blod, som de kan eksistere udenfor disse i form af fysiske sprængstoffer, ville alt, hvad der eksisterer under begrebet "rovdyr" være ganske udelukket.
     Det raserianfald, igennem hvilket tigeren eller et andet rovdyr får kraft og styrke til at opnå den for det selv så livsbetingende overvindelse, drab og sønderlemmelse af sit offer, skyldes udelukkende de fysiske sprængstoffers tilstedeværelse i selve bevidstheden eller sjælen.296. Det samme gælder naturligvis det jordiske menneskes hidsighedsanfald, der i virkeligheden kun udgør et rudiment fra dets rovdyrtilstand.
     Medens disse sprængstofenergier i rovdyrets bevidsthed eller mentalitet er førende livsfaktorer, er de derimod hos mennesket, hvis mentalitet eller sjæl på grund af dens langt mere udviklede og forfinede tilstand end dyrets, rene giftstoffer. Den forfinede sjæl har forfinet dets fysiske legeme, forædlet dets blod og gjort nervesystemet overordentlig følsomt og sart. En sådan organisme tåler ikke altfor mange hidsigheds- eller raserianfald uden at blive stærkt forgiftet. En sådan mental foreteelse kan derved i længden ikke undgå at blive en underminerende belastning af hjertefunktionen. Ja, i jordmenneskets organismes mikroverden er disse hidsighedsanfald rene "bombeeksplosioner" af en så ødelæggende virkning både for sjæl og legeme, at de så at sige er "roden til alt ondt". At skabe kendskab til denne "rod" er formålet med "kosmisk kemi". [...]
 
 
Kosmos nr. 2, 2008, Guds øjne, stk. 1010. Det er farligt at have onde tanker eller være vred og bitter og genere andre mennesker, og det er ikke blot en ydre fare, men også en indre fare, fordi de enkelte tankearter er livskræfter, der virker ind på de særlige organer i os. Vi kan have tanker, der virker direkte på hjertet og giver dårligt hjerte. Det kan komme, uden at man er klar over det, ved at man har hadet i årevis og stadig er bitter og bliver vred ved næsten ingenting. Man kan have tankearter, der virker på maven og skaber mavesår, andre virker på hjernen, så man til sidst bliver åndssvag, medens andre igen kan ødelægge muskulaturen og huden osv.
 
 
Kosmos nr. 2, 2000, Åndeligt selvmord, stk. 2020. Hvis der i bevidstheden samtidig er giftige tankearter, – had og misundelse, bitterhed og vrede, stadig misfornøjelse med det og det, stadig kritik af det alt sammen, – så er der vældig fart i selvmordet nedad, for disse tankestoffer virker direkte skadeligt på de særlige legemer i organismen, som er beregnede på disse stoffer.
     Hver eneste skadelig tanke, der går igennem vor hjerne, har sin virkning på et eller andet organ, en eller anden del i vor organisme, således at det enten kan overdimensionere eller underminere kraften i disse felter. Normalt er det ikke. Det normale, den normale kraft, den normale krafttilførsel til de forskellige steder, sker igennem en virkelig ligevægtig, normal tænkning, en virkelig normal lykkelig tilstand, almindelig velværefornemmelse ved at være til. Det giver den normale livskraft rundt om i organismen.
     De forskellige svingninger, – fra hidsighed, altså vrede, og så op til voldsom ekstase måske i næste øjeblik, og så igen til hidsighed og vrede osv., – er voldsomme svingninger. Når disse så suppleres med de giftige dunstarter og de giftige drikkemidler, og ligeledes en permanent forkert kost, ja, så er det ikke så vanskeligt at forstå, at det dog må medføre et resultat. Dette resultat kan ikke være, at det bliver en fuldkommen organismestruktur. Det må være det modsatte.
     Og det ser vi også. Der er ingen mangel på beviser. Der er ingen mangel på kendsgerninger. Er det ikke således, at vi har masser af åndssvage der, hvor selvmordet er i sin kulmination? Og vi har en masse andre mentale sygdomme.