Artikel:  (0-47)       Stk.:  (1-10)     
      Avanceret søgning

Retfærdighed

1951

23.1  Menneskene kender meget lidt til eller slet intet til den virkelige retfærdighed
Kristus har engang blandt meget andet udtalt: "Salige er de, som hungre og tørste efter retfærdighed, thi de skulle mættes". I denne sætning finder vi hele menneskehedens skæbne udtalt. Alle normale mennesker hungrer og tørster i virkeligheden efter retfærdighed og skal altså finde denne retfærdighed. Men når alle mennesker hungrer og tørster efter retfærdighed, vil det altså sige, at de alle mere eller mindre føler deres liv og skæbne som uretfærdighed. De mener så at sige, at deres liv burde være anderledes. De mener ikke, de bliver behandlet af omgivelserne, hvilket vil sige: medvæsenerne, naturen og Forsynet, således som de kunne tilkomme det. Og dog lyder det til menneskene fra det samme verdensgenløsningens princip, at "alt er såre godt". At alt er såre godt, hvilket vil sige, at alt er retfærdigt, er altså livsoplevelsens store grundfacit. "Retfærdighed" er den allerhøjeste livets mening, men menneskene er som nævnt i skrigende disharmoni med denne livets mening. De kender i virkeligheden meget lidt eller næsten intet til den virkelige retfærdighed.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.